Inspiration til gammeldags julemad

Traditionen med juleand er ikke særlig gammel.

Julemadens nyere historie.

Julemadens senere historie.

 

Julemaden som vi kender den er faktisk ikke så gammel.  Gåsen er den ældste julemad, den er ca. 150 år gammel, ældre end flæskestegen, som det ikke blev muligt at lave, før vi gik over til støbejernskomfurer for ca. 120 år siden. Vi skiver nu 2013.

Hvis man ville have gåsesteg, behøvede man ikke et komfur, da den blev sendt til bageren, der jo havde de store ovne, for at blive tilberedt, og den blev brugt som julemad i stedet for gamle dages store sulebord. Sulebordet bestod af 5-6 forskellige slags fisk, lam, gæs, ænder og mange forskellige retter af svinekød. Der var mad til 12 dage stillet op, også gik man ellers i gang fra en ende af og spiste sig igennem det hele. For et par hundrede år siden begyndte borgerskabet i byerne at distancere sig fra denne skik og gå over til noget, der var mindre tidskrævende, nemlig den julemiddag vi kender i dag med and og måske flæskesteg, spist af porcelæn under mere eller mindre dannede former med kniv og gaffel. Risengrøden blev dog taget med i den nye jul; når man havde spist rigeligt med risengrød, var en gås mere end nok til et par børn og et par voksne. Ris a la mande kom til for ca 100 år siden, hvor man vendte julemåltidet om, så man kunne få noget let og lækkert efter gåsen eller flæskestegen. Man opfandt en lille, let flødeskumsbaseret dessert, som man puttede ris og vanillie i og frugtsovs over og samtidig kunne man praktisere en game skik med mandelen og mandelgaven, og gav man så desserten et fransk navn, blev den jo så meget finere.

På landet var der nogle ting, der skulle ordnes inden juleaften. Dyrene fik rigelgt med foder, lænkehunden blev løst og kom ind i stuen, (hvor den senere ville få smagsprøver af alt, hvad der var på julebordet), køerne fik tænderne gndet med salt og sod, så trolddom ikke bed på dem. Der blev tegnet et ondtafværgende kors i alle korndynger og udendørs redskaber blev sat indenfor, så ikke Jerusalems Skomager kunne finde en hvileplads, for alt bleb goldt, hvor han satte sig, ganske som bønder havde gjort siden middelalderen. Når først alt var ordnet både udenfor og indenfor, var det på tide at få det årlige bad og få skiftet tøj. Så satte man sig ved langbordet, (hvor der i dagens anledning var dug på), i den varme stue, mørket faldt på, og juleklokkernes kimen varslede at nu dalede julefreden ned på vor Jord.

Julemenuen i dag består af gås, and, nogen steder kalkun eller flæskesteg. Garnituren er også  næsten altid den samme, sukkerbrunede kartofler, hvide kartofler, æbler, svesker og rødkål, til dessert er der som regel ris a la mande. Det ved vi alt sammen, men i hvilken rækkefølge blev de forskellige dele intreoduceret på det danske julebord? Ja, rødkålen er den sidst ankomne. Den sødede rødkål optræder første gang i en kogebog fra 1888 under den svulmende titel : "Chou rouge a la danoise",Den er set i fru Constantins kogebog fra 1902 hvor vi finder  genkendelig opskrift på den rødkål vi kender. De hvide kartofler blev serveret på julebordet fra begyndelsen af 1890 erne, man havde godt nok kendt kartoflen siden 1750 erne, men dengang blev den anset for uegnet til menneskeføde, men i løbet af 1800 tallwt blev den så hverdagskost på landet. da kartofler hører til den giftige natskygge familie, ligesom tobak, udvandede man indtil udgangen af 1800 tallet altid de skrællede kartofler i vand mindst et døgn før de skulle tilberedes. Kartoflerne afløste de grå og gule ærter, som siden middelalderen havde været en fast ting til den varme mad; kartofler var nemlig billige, gav et stort udbytte og kunne derfor mætte mange mennesker.

Med hensyn til de sukkerbrunede kartofler var de, fra 1820-1850, en billigere løsning end sukkerbrunede kastanjer, for i middelalderen serveredes den stegte gås med grønlangkål og sukkerbrunede kastanjer.

Gåsen kom frem som decideret julemad i den første halvdel af 1800 tallet, som før nævnt, da man gik bort fra flæskesteg i det bedre borgerskab, for kun få havde råd til at få gås juleaften. Resten af befolkningen spiste and, dengang kaldet fattigmandsgås, skinke eller flæskesteg. Gåsens størrelse passede perfekt til det bedre borgerskabs husstand.

Kalkunen blev efter nederlaget i 1864 hentet hjem til Danmark fra England og bliver stadig her hjemme sat til livs med velbehag.

Grisekød har altid været indbegrebet af julemad, siden vi i vikingetiden begyndte at fejre jul. Tidligere blev der serveret både friskkogt skinke og flæskesteg, samt medisterpølse og blodpølse juleaften. En overgang blev svinekødet fortrængt af gåsen, men da støbejernskomfuret slog igennem, kom svinekødet og hermes flæskestegen til ære og værdighed igen.

Med hensyn til kål, var i begyndelsen af 1600 tallet, både grønlangkål og søbekål enerådende som tilbehør til julebordet.

Tilsidst skal nævnes grød, her risengrød og det senere ris a la mande. Grøden har været på fattige menneskers julebord, siden vi begyndte at fejre jul. Den er billig, kan laves i rigelige mængder og mætter meget og julemaden hos den fattige dansker i nyere tid, var altid grød. Hvor man i tidligere tid kogte grød af byg, havre eller rug i mælk, begyndte det bedre borgerskab tidligt i 1800 tallet at tillave julegrøden af sindssygt dyre importerede ris og skjule en mandel deri. Ris og mandler var for mange i byen og på landet ren luksus, som der ikke blev råd til før efter 1600 tallet, og så var det i lang tid kun de aller rigeste der havde penge til ris. Mandlerne gik det lettere med at skaffe, de kom fra Middelhavets kyster. men var dog stadig et særsyn hos købmanden, indtil sidste halvdel af 1800 tallet. Først kort efter år 1900 blev det normalt overalt at bruge ris til grøden. Da først almindelige mennesker begyndte at spise risengrød juleaften, blev det fint at få ris a la mande i stedet for. Hvor risengrød blev betragtet som en forret, blev ris a la mande set som en dessert. Den heldige finder af mandelen i ris a la mande, mandelkongen eller mandeldronningen, fik som belønning lov til f.x. at kysse en af det modsatte  køn i selskabet - på munden.. vovelige sager. I dag er belønningen noget spiseligt eller noget at læse i. Den form for jul, som vi helst vil fejre hver december og alle husker fra vores barndom, er næppe ældre end 100 år

Det var noget om julemadens historie og næste afsnit er så opskrifter på julemad.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side