Påskens baggrund

Påskehistorie.

Påsken.

Påsken falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og her er et referat af den bibelske baggrund for påsken.

Kilde: Påskeevangeliet, Nye Testamente, Lukas Kap. 22 - Kap 24 v.12

Påsken nærmede sig og de skriftkloge og ypperstepræsterne begyndte at overveje, hvordan de skulle skaffe sig af med Jesus, for de var bange for, hvad foolk kunne finde på i hans navn.
Løsningen kom til dem, i form af en af Jesus disciple : Judas Iskariot. Han tilbød at udpege Jesus for den romerske besættelsesmagt for 30 sølvpenge.
Imellemtiden sad Jesus og bad og talte med sin Gud. Disciplene lagde sig til at sove. Jesus påtalte det for dem, men lige meget nyttede det. Han må sidde alene med sin angst, indtil han endelig accepterede at nu var det slut med ham.
Noget senere kom romerne, Jesus blev udpeget af Judas og efter en kort kamp, halede romerne af med Jesus. Nu i romersk varetægt blev Jesus mishandlet og forhørt (det var det samme dengang), men den romerske statholder Pontius Pilatus konkluderer, at Jesus er en harmløs drømmer. De jødiske skriftkloge og ypperstepræster fastholder dog, at Jesus er farlig og Pontius Pilatus beslutter at bruge en gammel jødisk skik, nemlig at frigive en fange til påsken. Folkemængden får lov at vælge mellem en dømt morder: Barabas og Jesus, og selvfølgelig vælger de .... Barabas. (Onde mennesker har altid mange venner, gode mennesker ingen.) til at gå fri.
Langfredag bliver Jesus korsfæstet og dør ud på eftermiddagen, for kun at genopstå Påskemorgen.

Det var i grove træk den kristne baggrund for påsken.

Længere tilbage i tiden var påsken oprindeligt en jødisk tradition, der har rod i jødernes udvandring fra Egypten, men senere blev det så en kristen tradition, hvorfor kan du se i bibelreferatet overnfor. Vi kristne fejrer ikke drabet på Jesus, det mindes vi bare. Vi fejrer hans genopstandelse fra de døde og det er kristne fast overbeviste om virkelig skete.


Påskens symboler

KIlde: Alletiders kogebog.dk.

Påskeægget

Tidligere og nogle steder endnu fik alle smukt dekorerede påskeæg. De gik på besøg hos hinanden og børnene legede forskellige lege med deres æg. Skikken bliver holdt i hævd i det meste af Europa og Rusland. Vi ved endnu ikke, hvordan skikken med påskeæg er opstået, men man kunne forestille sig at ægget, som jo var meget værd i gamle dage og blev brugt som betalingsmiddel i visse sammenhænge, kom samtidig på den tid på året, hvor hønsene lægger flest og bedst æg. Påskeæg begyndte så som bod, da man begyndte at bruge de komercielle gækkevers, der kunne købes hos bog og papirhandlere.


Påskeharen.

Haren blev oprindeligt set som et ondt dyr; man forestillede sig at Fanden og hans hekse tog hareskikkelse, og desuden var det et skadedyr, der ødelagde afgrøderne, så man jagede den for det og for (nok mest af alt) dens smukke skind.
Påskeharen kom fra Tyskland og England, men blev også udbredt i USA, hvor man gemmer spiselige påskeæg rundt omkring på sit sted, så børnene kan finde dem.

Påskelammet

I Det Gamle Testamente kan man læse, at da egypterne alligevel ikke ville lade jøderne, skønt man havde givet dem lov, sendte Gud egypterne 10 plager, hvor en af plagerne var at Døden skulle sendes for at slå alle egypteres førstefødte ihjel. Man kan læse at : " Den aften Døden kom, talte Gud til Moses og sagde : " Nu kommer den tid, som hedder påsken for os. Den skal I fejre ved at stå op og smøre blod fra et lam på jeres dørstolper og karme, så Døden kan se, at der bor jøder i huset, og gå forbi jeres huse, når jeg i nat sender ham til egypterne. Alle jøder smurte blod på deres dørstolper, men i de egyptiske huse, blev der gråd og klage.""
Næste gang vi støder på lammet, er da Jesus bliver sammenlignet med et offerlam, der dør for at rense menneskene for deres skyld.
Det er altså begyndelsen til historien om Påskelammet, det lille, tottede, nuttede dyr, der er en af påskens hovedsymboler.

Påskekyllingen.

Påskekyllingen er et forårsymbol ligesom lammet er det. Lammene bliver født en gang om året, gerne til forår og tidligere have hønsene, efter en lang vinter på sultekost, først overskud til at lægge æg og udruge kyllinger om foråret, når der blev grønt på marken, de kunne spise af. Påskekyllingen er sammen med ægget en af hovedsymbolerne på påsken


Gækkebreve.

At gække betyder at narre eller drille, heraf gækkebrev. Det er en rent dansk tradition, der aldrig har bredt sig ud over landets grænser. Gækkebrevstraditionen stammer helt tilbage fra 1600 tallet, hvor det var meget populært hos adlen og det højere borgerskab, de eneste, der kunne skrive og læse. Dengang kaldte man det bindebreve. Man sendte bindebreve på folks navnedag, og dengang var de fleste opkaldt efter en helgen og helgenens dag blev ens navnedag. Der var, modsat gækkebreve ikke anonyme afsendere. I stedet kunne gækkebrevet indeholde en silkesnor med knuder på (se afsnittet om Valentinsdag) og hvis modtageren ikke kunne binde knuderne op, inden solen gik ned, skulle vedkommende give en fest. Man kunne også lægge bindebreve, hvor modtagren ikke kunne undgå at røre ved det, og havde man først rørt ved brevet, skulle man betale sin bod.

Her er et par gamle gækkevers, du kan bruge:

Kilde: Historie-online.dk

                           Jeg sender dig en gave
                           tre blomster fra min have
                           den første betyder en kæreste god
                           den anden betyder, du bliver ham tro
                           den tredie betyder en guldring så skøn
                           som du til dit bryllup skal bære i løn."

Og et mere moderne vers lyder:

                            Mit navn, der står med prikker
                            pas på det ikke stikker...



Heksens påske.

Kiilde: Historie-online.dk

Der har altid været meget overtro omkring heksene, lederne og præsterne for landets førkristne tro. I bondesamfundet mente man f.eks. at heksene var særlig aktive aftenen før Skærtorsdag. Man kaldte dagen Sct. Skade aften og man mente at heksene samledes i følge med skaderne, for at flyve til Blocksberg i Harzen eller Troms kirke i Norge for at holde møde.
Til heksemødet blev skaderne lagt på ryggen og heksene drak af deres gump. På Sct. Skade aften, måtte man fjerne alt det, heksen kunne bruge til at flyve på: f.eks. bagespader, for hvis en heks fløj til Blocksberg på den og senere afleverede den igen, fik man dårlige brød resten af året.
Ja, der er blevet fortalt mangt og meget vrøvl om hekse, så hvis du vil møde den ægte vare, en rigtig heks, vil jeg anbefale, at du sætter dig i kontakt med Danny Druehyld; hun er urteheks og forfatter og, som de fleste hekse, lidt underlig, men ganske fredelig.
Hun kan kontaktes på: druehyld@musling.dk eller på tlf.nr. 98375350.
Hun kan også Googles; hun har en hjemmeside og her kan man lære mere om hende og hendes verden og virke. (Skriv: Danny Druehyld)





Gammelt billede af Påskeharen med påskeæg.

Påskemad

Påskemad.

Kilde: Historie-online.dk

Historisk set var påskemaden præget af æg; f.eks skiddenæg, samt alt det sunde, grønne; f.eks Nikål. Opskrifterne kommer nederst på siden.
I følge en række ældre beretninger skulle man gerne spise et æble på fastende hjerte, og vissesteder skulle der skylles efter med en snaps. "Snapseæblet" skulle kunne modvirke forskellige dårligdomme det kommende år.
Blandt det man ellers møder i historiske kilder er "nikål". Nikål er en slags kålsuppe, lavet af ni forskellige slags kål - eller bare grønt - som spises skærtorsdag. Denne ret skulle også have en gavnlig virkning på helbreddet, men hvis man ikke spiste nikålen, ville det give forskellige skavanker i løbet af året. Ordet "kål" skulle dog ikke tages for bogstaveligt, hvis det var tidligt på året, kunne man bare tage noget andet spiseligt grønt; f.eks et par brændenældeblade, et græsstrå, noget skvalderkål og lign. indtil man nåede op på de ni forskellige slags spiselige planter.
Rugmelsgrød var en typisk langfredagsret, mens "Skiddenæg" eller "Harvekager" som retten også hed, blev serveret påskedag eller påskelørdag.
I dag spiser mange stadig skiddenæg og mange familier holder stadig påskefrokost hvor retter med lam og æg indgår.


Her er lidt opskrifter til påskemaden.

Forårslammeryg.

Kilde: Alletiders kogebog.dk

Antal 6 -8 portioner.

Ingredienser:    1 Lammeryg 1½ - 2 kg.
                       salt og peber
                       75 gr. smør
                       250 gr. franske bønner
                       12 stk asparges
                       200 gr. små gulerødder
                       1 tskf. sukker
                       3 små, skrællede løg
                        250 gr. ærter
                       ½ kg. kartofler
                       Forårsmint efter behag
                       6 tomater uden skind
                       2 selleristilke skåret i 4 cm stykker
                       1 tskf. hakket persille.

Sådan gør du.

Forvarm ovnen til 200 grader.
Læg lammeryggen i en stegpande. Krydr med salt og peber og indsmør ryggen i 50 gr. smør. Steg i 30 min. og reducer varmen til 18 grader og steg videre i ca. 40 min.
Imens skæres top og hale af bønnerne. Skrab aspargsene og bind dem sammen i bundter. Kom gulerødderne i en sovesepande med sukker og løg og dæk med vand. Kog i 15 min. Tilsæt ærterne og lad det koge yderligere 8 min, indtil vandet er næsten fordampet. Tilsæt resten af smørret og fjern panden fra varmen.
Kog de nye kartofler med minten, til de er møre og hæld så vand fra. Blæand med gulerødder og ærter og strø med persille. Tilsæt tomaterne og lad retten holde sig varm.
Kog aspargesene i saltvand i ca. 8 min. indtil de er bløde, hæld vander fra, fjern strengene og hold dem varme.
Kog sellerien i saltvand i ca. 15 min. Hæld så vandt fra og hold dem varme.
Servering: Arranger lammeryggen i midten af et fad, med alle grøntsagerne omkring sig og strø retten med persille.


Siden æg. 8 pers

Foto; Per@Alletiders kogebog

Ingredienser:      24 æg

Sovs af: 16 dl. sødmælk og fiskesennep.

Sådan gør du:

Kog 2-4 æg til hver person til de er hårdkogte. Lad æggene køle og pil dem.
Lav dernæst en opbagt sovs, hvor der beregnes ca. 2-2½ dl. mælk pr. person. Når sovsen har denne rette konsistens, krydres den med fiskesenneop og æggene kommes i.



                     
Skiden æg. En typisk gammel påskeret.

Fyldte sild og cognacæg

Fyldte sild (Påskefrokost)

Kilde: Arla, Karolines køkken

Frokost til 6

Ingredienser:  9 finthakkede, tørrede abrikoser ( ca. 75 gr.)
                     4 finthakkede ansjosfiletter ( ca. 35 gr.)
                     6 sildefiletter ( ca. 300 gr.
                     ½ tskf groft salt
                     Friskkværnet peber
                     1 spskf. rasp
                     2 dl. Karoline Køkken madlavningsfløde 18%

Pynt: Tørrede abrikoser i strimler

Tilbehør: 50 gr. Brøndkarse ( 1 potte)
              360 gr. ristet rugbrød



Sådan gør du:

Rør abrikoser og ansjoser sammen i en skål. Klip finnerne af sildefiletterne og fjern evt, ben. Skyl og tøt filetterne. Læg dem med skindsiden nedad og drys med salt og peber. Fordel abrikosblandingen på filetterne og rul dem sammen fra hale til hoved. Brug en lille træpind til at holde sildefiletterne sammen. Stil dem på højkant og drys med rasp. Fordel fløden i 6 små ovnfaste skåle (a ca. 1½dl) og stil en sild i hver. Bag de fyldte sild midt i ovnen. Server dem varme.

Og tilsidst lidt sødt.

Cognacæg.

Kilde: Alletiders kogebog.dk

Ingredienser:       500 gr. marcipan.
                          2 spskf. cognac
                          1 pose mørk overtrækschocolade
                          1 ps. lys chocolade.
                          1 ps. hvid chocolade.


Sådan gøt du:

Ælt marcipan med cognac. Form ca. 50 små æg.
Dyp æggene i smeltet, mørk chocolade.
Lad chocoladen størkne og dekorer så som vagtelæg med smeltet hvid og lys chocolade.


Fyldte sild, en påskeret, kan der bruges hele året.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side