Nytår før og nu

Nytårets historie

Nytår

Kilde: Post og telemuseet.dk

Nytår er både årets sidste fest og den første og tidligere mente man at nytåret heller ikke var en ufarlig tid; det var en gråzone, hvor alt kunne ske. Nytårsaften var god at tage varsler på. I bondesamfundet kunne man f.eks. jule eller nytårsaften kaste grødklatter på gulvet og lade disse symbolisere kornsorterne. Når klatterne lå der, slap man hunden ind, og den klat den spiste først, gav et tip om, hvilken kornsort, der ville stå bedst det kommende år. Den måde at tage varsler på, kunne også bruges af ugifte, for at se, hvem der først blev gift og af gamle mennesker, hvem der først ville dø; det blev den, hvis grødklat hunden tog først.

Når et helt århundrede skifter, må der noget særligt til, og f.eks. i 1801 fejrede kirken nytår ved at indføre en ny salmebog, der afløste Kingos fra 1699. Nytåret gjorde man også noget særligt ud af både i 1900 og i 1901. I begyndelsen var der nogen diskussion om det nye år begyndte natten mellem 31/12 og 1/1 eller om det var året efter. Fra officiel side støttede man mest det sidste, men almindelige mente, at det var skiftet fra 1800 til 1900, der gjaldt.

Nytårsaften i Danmark gik ikkr stille af, der var ballade, stor ballade, men det er jo ikke noget nyt. Både ved indgangen til 1900 og til 1901, kunne aviserne melde om optøjer og hærværk f.eks. brækkede stakitter, kasten rundt med natrenovation og affyring af raketter; nytår 1899 blev 25 personer anholdt, men politiet anslog at op til 3000 personer deltog i optøjerne. Året efter var der 400 unge københavnere, der fandt på at bombe Vesterbros politistation med kinesere.

Larm og ballade har været en del af nytår i over 300 år, som at man f.eks. i bondesamfundet kunne vågne op nytårsmorgen og finde sin natpotte hejst op i flagstangen, sin hestevogn oppe på taget og der var byttet rundt på alle dyrene i stalden. Nytårsnat var man så også blevet skræmt af roelygter med lys i og et ansigt skåret ind i.

Byens børn lavede larm enten med rumlepotter, som var en potte med et stykke skind ud over. I skindet skulle der være et lile hul og i hullet stak man en fjer, som når den blev trykket op og ned lavede en vældig larm.

Skyde nytåret ind.

Den første man ved, skød nytåret ind, var skrædderen Christen Simmensen, nytårsaften 1667 i Helsingør. Han fyrede sin bøsse af i luften til ære for kongen og kongens familie. Det blev han anholdt for. Midt om natten slæbte en sergent og to soldater af med Christen. Enden på det hle blev, at Christen blev sat på træhesten med kugler om benene, og der sad han så i 1½ time. Den 2 januar 1668 stillede Christen oppe på rådstuen, for at klage over den behandling han havde fået. Sådan kunne man da ikke behandle en borger i Helsingør!

Inden nytåersfyrværkeriets tid blev det nu efterhånden almindeligt, at man skød sin bøsse af op i luften, og det var først ved slutningen af 1800 tallet at almindelige mennesker kunne købe nytårsfyrværkeri.

Det var lidt om nytårets historie og her en en madopskrift fra moderne tider på nytårstorsk.  Godt nytår!!




Nytårsfyrværkeri 2010

Moderne nytårstorsk

Nytårstorsk med sprødriste bacon, rødbeder, hakket æg og hjemmelavet sennepssauce.

Kilde: Skagen food.dk

Bgynd med tilbehøret til 4 personer:

Bacon: 200-300 gr. bacon ristes helt sprødt på en pande. Brug evt. Tulips baconskiver, og skær dem på tværs i mindre stykker. Man kan også få baconstykker, der er lige klar til at komme på panden.

Rødbeder: Køb et lille glas syltede rødbeder. Hæld væden fra og skær rødbederne i mindre tern.

Hakket æg: Kog 4 æg og skær de hårdkogte æg i terne.

Alle tre ting anrettes i skåle og serveres til torsken.

Sennepsaucen:

Lav en opbagt, hvid sauce: 20 gr. smør smeltes i en gryde. Når smørret er smeltet, tilsæt så en stor spskf. mel. Tilsæt mælk, lidt af gangen, indtil saucen får en passende konsistens. Smag til med salt og peber, og tilsæt tilsidst 2- 3 tskf. fiskesennep; der kan tilsættes mere efter behag.

Torskefilet:

Du kan vælge at skære fileten i portionstykker eller bage den hel. Det vigtigste er, at stykkerne eller fileten er nogenlunde ens i tykkelse. (Lav evt. et ikke gennemgåenden snit på torsken og fold fileten dobbelt.)
Placer fisken i et smurt ildfast fad, krydr med salt og peber og dryp lidt hvidvin henover fileterne. Bages ved 190 grader i ca 10 -12 min. Den må hellere få for lidt og så i stedet hvile overdækket udenfor ovnen i 5 min. inden servering.

Hel torsk uden hoved, hale og finner:

Torsken lægges i et ildfast fad, krydres med salt og peber og smørklatter. Der hældes så lidt hvidvin i bunden af fadet. Bages ved 170 grader i ca. 15 -20 min. Slipper kødet nemt fra fiskebenene er fisken færdig. Lav et check, inden fisken tages ud af ovnen. Ved lave varmegrader bevares saften bedre i kødet.

Fjern skindet fra fisken og lav evt. portionsanretninger.

Til den klassiske nytårstorsk hører aspargeskartofler.


Portræt af en død nytårstorsk

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side