Midvinterfest

Thor var vikinge adelens yndlingsgud, men almindelige mennesker tilbad andre, ældre guder.


    Solhverv.

    Vor sol er bleven kold
     vi er i vintervold
    og dunkle dage
    Men nu er nedgang endt
    og håbet tændt -
    ja, håbet tændt.
    for nu er solen vendt,
    nu kommer lyset og den lange dag 
    tilbage.

      Fra " "Solhvervssang", Politiken 2/12  1917.

   

Drikkebæger fra 800 årene. Fundet på Fejø. Kan have været brugt af en konge eller kriger til blandt andet en midvinterfest.

Kilde: Vikingerne af Tony Allan fra Forlaget Sesam 2002.











Noget om vikingejul

Nogle forskere mener, at det gamle ord for jul - ivl/jül - stammer fra germansk jehula/ jehulo/ iegula, der er afledning af det latinske ioculus, som betyder spøg, spas eller skæmt og den indoeuropæiske form kunne så være jekulo/jukulo; et godt foreslag ville være, ifølge mag. art Bjarne S.S Simmelkjær fra Københavns Universitet, at grundformen kunne være det rekonstruerede indoeuropæisk ord, nemlig kuekulo- hjul eller drejning eller cyclus/årstid. Jeg citerer: " I følge denne teori skal man dog snarere finde j et i en påvirkning fra et rekonstrueret indoeuropæisk ord: joko, - ord, ytring, som bliver til det latinske iocus, "vittighed, joke", på umbrisk bliver det til juka/ jiku - "ord, bønner", oldhøjtysk jiht- "tilståelse", litauisk - joukas - "latter" etc. Som det kan ses, skal "ord, ytring" i flere af de belagte sprog forståes som " sjov ytring, joke" eller lignende. Således går foreslaget ud på, at julen er forbunden med en cyklus/ tilbagevenden og skæg, ballede/ jokes. Jeg foretrækker personligt det sidste foreslag, idet jeg mener, at det harmonerer godt med julen, der jo oprindeligt var en solhversfest. dvs. en årsrelateret fest med skæg og ballade."

Lidt tidsregning

I følge Tacitus opdelte man dengang året i 12 månefaser; seks vinter og seks sommermåneder og man regnede sin alder i vintre. En dame kunne være 20 vintre gammel, og ville man f.eks beskrive en begivenhed, startede man sommetider med at sige: " fire vintre efter ... slag.

I ældre Edda af Snorre Sturlasson skrev han Slagtemåneden, som idag er blevet regnet ud til fra 14 okt. til 13 november, Ylia (jul) fra 14 nov. til 13 dec og endelig Mørsegur fra 14 dec. -12 januar.
Denne kilde af fra 1000 tallet.

Vikingevejr i julen.

Baggrunden

Klima og plantearkæologiske undersøgelser har vist, at der i årene op til vikingetiden fandt en langvarig klimaforværring sted. Skriftlige kilder bekræfter disse påstande. Beretninger fra 536 e. kr. fortæller at der skete en voldsom begivenhed, som fik stor betydning for store dele af kloden. Beretninger fortæller, at Solen lyste uden kraft og havde en formørket, sær blålig farve; den kastede ikke skygge og der var frost om sommeren, så afgrøderne blev ødelagte. Beretningerne stammer fra 3 uafhængige kilder fra Middelhavsområdet, samt fra forskellige kinesiske kilder. Årstallet for disse klimaforværringer passer også fint med moderne dendrokronologiske studier, at træerne både i NordAmerika og på De Britiske Øer samt Tyskland voksede meget dårligt i den periode. Årringmålinger visaer samtidig, at man i Skandinavien havde en af de koldeste sommre i 1500 år, og moderne forklaringer peger på, at klimaforandringerne muligvis skyldes et meteornedslag, der har hvirvlet støv, vanddamp og aske op i de øverste lag af atmosfæren og har dannet et støvslør, der har dækket hele den nordlige halvkugle i minimum et år.
Begivenheden har været en voldsom oplevelse for datidens mennesker, der pludselig oplevede mørke, kulde og sære ting i en længere periode.
Men inden vikingetiden rigtig sætter ind fra år 790 e. kr. - til 1069 e.kr. ser klimaet dog ud til at være i bedring, men til tider stadig lidt ustabilt: historiske kilder taler om store oversvømmelser i 942 e. kr. og 968 e. kr. og så tørke i 974 e. kr. og 981 e. kr. En anden kilde beretter at man i 811 e. kr. måtte udsætte en fredsaftale mellem frankerne og danerne, fordi den hårde vinter havde gjort datidens veje ufremkommelige. Fire år senere prøver den frankiske hær så at komme over isen, for at få fat i vikingerne, men må opgive, fordi det varme vejr har smeltet den.

Festen.

Forestil dig at du er viking, og du er blevet inviteret til Midvinterfest hos en vikingefamilie, der har rigeligt med det hele.
Da du stiger af din lille islandske hest og går ind for at hilse på, er hallen festpyntet endda med vævede vægtæpper. Du får hilst på og venter nu spændt på blotet og den deraf følgende gode mad. Måske får du lidt mjød at varme op på, som du får skænket i dit drikkehorn, og som du er nødt til at drikke ud med det samme, for drikkehornet kan ikke stå selv.
Blotet begynder og en række udvalgte dyr får halsen skåret op og bløder langsomt og pinefuldt ihjel under højtidssteming fra menneskene. Da alle dyrne, efter en rum tid endelig er næsten helt døde, bliver deres blod, som man har opsamlet i store kar, hældt ud over gudestatuerne, gildesalen og dig og de andre gæster. Såldes godt smurt ind, sætter værten og gæsterne sig ned og drikker videre, mens maden bliver tilberedt af slaver, kvinder og børn.
Mens du sidder og ser på langilden, faklerne på væggen og de små olielamper, hører du hvordan den rige mands hird sværger deres herre troskab og ser de fine gaver, hirdsmændene får af deres chef. Du hører også hvordan familiebånd bliver bekræftet og det ene og det andet aftalt familierne i mellem -  og så er maden klar.
Der er kød i lange baner, der er blevet indviet til guderne, masser af øl og som tilbehør kan der være vælling, frugt, bær, nødder og grøntsager.
Så bliver der bliver drukket og efterhånden som øl og mjød går ind, så vikingens normalt gode bord manerer ud, men inden det bliver for slemt, bliver en galt trukket ind og man sværger ved den..
Nogenlunde efter måltidet bliver så Vølven båret ind, sammen med sin lille hjælper, em ung pige, der går ved siden af stolen, klar til at tolke Vøvens spådomme for det kommende år. Vølven selv er knokkelskæv af urter som bulmeurt og i trance.. derfor medhjælperen. Man spørger Vølven om næste års vejr, om hvem der har forhekset een, for man syntes,  man er så uheldig, om hvor mange sønner man kan ske at få og andre for en viking relevante spørgsmål.
Endelig bliver Vølven båret ud; hun har ikke mere at sige og medhælperen går bagefter ud af hallen.
Så drikker I noget mere, mens der leget lege, som f.eks kast med tunge sten og brydekamp og sidst på aftenen bliver der fortalt spøgelseshistorier om afdøde slægtninge og andre hvileløse sjæle, der går igen.
Da man er ved at blive træt, kommer slaverne ind med halm til beskyttelse mod nattens onde magter, og et symbol på frugtbarhed og samhørighed; det spreder de på gulvet i  et godt lag og så lægger alle, både slave og herre og gæst og vært sig på gulvet og overlader denne nat, sengene til deres afdøde slægtninge, som man antager går rundt i natten og venter på resten af den gode mad og på at komme i de varme senge.
Nogle af de unge mænd lægger sig dog ikke endnu, men vil lige ud drille alt for overtroiske naboer, ved at udgive sig for at være spøgelser og ånder; men endelig ånder alt ro. Du kigger lige lidt op i loftet; du er mæt og fuld og tænker måske, at det var velnok en fornem midvinterfest.



        




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side