Konfekt og gløgg

Her er opskrifter på konfekt, som H.C Andersen kunne have spist til for 150 år siden, samt en på gløgg.

Gammeldags kvædebrød

Kvædebrød


Pære eller æblekvæder
Perlemelis.


Kvæderne skylles og koges hele dækkes af vand.

De kogte kvæder skrælles og kernehuset fjernes.

Kvæderne rives nu fint på et jern og massen koges i ca 40 min. mens der røres jævnligt, for at det ikke skal brænde på.

Kvædemosen bredes ud på en bageplade med bage eller smørrebrødspapir. Mosen dækkes med papir og stilles køligt et par uger, til den er blevet stiv. Derefter udskæres kvædebrødet i skiver på 2x3 cm, som vendes i perlemelis.

Hjemmelavet marcipan - marcipansnitter

Hjemmelavet marcipan


Hvis du har en foodprocessor, kan du med denne opskrift lave din egen marcipan; det er meget let.


500 gr. smuttede mandler
100 gr. flormelis
1/2 dl. vand
flormelis til at drysse med

Hæld mandlerne i foodprocessoren og mal dem til en masse. Rør flormelis i og tilsæt derefter vand.

Hæld massen ud på bordet og ælt den sammen med hænderne, så massen ikke hænger fast.

Nu kan den rulles ud og bruges til forskellige ting, igen er det en god ide, at bruge flormelis til hænderne.


Du kan f.eks bruge din marcipanmasse til at lave:


Orange marcipansnitter

500 gr. rå marcipan
fintrevet skal fra en usprøjtet appelsin
1 spskf cognac

300 gr. mørk chocolade.

Syltet appelsinskal

2 usprøjtede appelsiner
4 spskf vand

60 gr. sukker.


Syltet Appelsinskal:

Tag skallen af appelsinerne og skær i tynde strimler med en kniv eller brug et juliennejern.

Kom appelsinstrimlerne ned i spilkogende vand i 1 min, tag dem så op med en hulske og lad dem dryppe af.

Opvarm sukker og vand til sukkeret er opløst. Tilsæt så appelsinstrimlerne. Lad det simre, til at vandet er fordampet og strimlerne er gennemsigtige, 8-10 min.

Løft dem op med en hulske og lad dem køle af på et stykke bagepapir. De kan opbevares i en lufttæt beholder i op til to dage inden brug.

Marcipansnitter:

Fordel marcipanen i små klumper i en skål og rør marcipanen med den revne skal og cognac; husk at gemme noget skal til pynt.

Form så en stor firkant af den færdige masse og skær marcipanen ud i tern, ca. 10 gr. pr. stk.

Dyp stykkerne i flydende, mørk chocolade, stil dem på bagepapir og når chocoladen er næsten størknet, lægges stykker af syltet appelsinskal ovenpå.


Ganache - Cognac trøfler

Her er en julegodte, der måske er lidt sværere at lave, først skal der nemlig laves:


Ganache:

1/2 piskefløde
550 gr. 70 procent mørk chocolade.
125 gr. usaltet smør i tern.


Hak chocoladen groft og kom den derefter i foodprocessoren og kør, indtil den er pulvariseret; det gør ikke noget, hvis den smelter lidt.

Sæt fløden over i en gryde og lad den koge op, dog uden at den koger over.

Kom chocoladepulveret i en skål og rør den varme fløde i, lidt af gangen og rør grundigt efter hver gang.

Når al fløden er rørt i, tilsættes smørret og chocolademassen røres godt og længe igennem.

Så er den klar.


Cognactrøfler.

ca. 50 stk.

1/2 portion ganache (se opskrift ovenfor)
5 spskf cognac.
100 gr. mørk cacao.

Hæld cognacen ned i ganache massen og rør igennem. Vær opmærksom på at din cognac først rigtig smager igennem, når massen er blevet kold.

Stil massen på køl en 2-3 timer til den er kold nok til at forme til kugler.

Når den skal rulles til kugler, kommes kakoen i et fad. Så formes kuglerne med en teske og vendes i kakakoen.

Herefter opbevares de i en boks på køl.

Rulles i frisk kakao inden servering.

Hjemmelavede pebermyntepastiller

Hjemmelavede pebermyntepastiller

ca 25-30 stk


200 gr. fintsigtet flormelis
1 spskf. citronsaft
1/2 tskf pebermynteolie
1 æggehvide

Til pynt: 30 små chocoladeknapper


Rør flormelis, citronsaft, æggehvide og pebermynteolie sammen til en rimelig fast masse. Der kan evt. tilsættes noget mere flormelis afhængig af æggehvidens størrelse.

Form sukkerblandingen til små flade kugler, vær opmærksom på, at de flyder lidt ud. Sæt dem på et stykke bagepapir.

Pynt med chocoladeknapper inden sukkeret begynder at stivne.
Pastillerne har den bedste konsistens, hvis de opbevares i køleskab.

Julegløgg

Kilde: Hendes Verden nr. 47 år 2007.



Gløgg

6 glas.

Ekstrakt:

4 dl vand
saft og tynd skal af en appelsin
saft og tynd skal af en citron
2 dl gyldent rørsukker eller alm. sukker
3 hele nelliker
2 kanelstænger

Desuden:

1 flaske kraftig rødvin ( denne kan erstattes af en god alkoholfri rødvin)
100 gr. lyse rosiner
100 gr. søde mandler, skåret i snitter
1/2 dl rom eller cognac ( dette kan måske springes over)

Kom alle ingredienserne til ekstrakten i en gryde og kog dem sammen 10 min. Si gennem en sigte.

Varm rødvin og ekstrakt op (undersøg om den alkoholfrie vin kan klare at blive varmet op). Det må ikke koge. Tilsæt rosiner, mandler og tilsidst - hvis det ønskes rom eller cognac.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side