Julens gamle symboler

Englen har altid været et af julens vigtigste symboler

Nissen

Julens væsener kender vi jo allesammen: blandt andet nissen, som stammer fra vætten, det væsen, der sørgede for gårdens og dyrenes velfærd og var fungerende skytsånd og ordenshåndhæver. Ham og til tider hans kone går der mange historier om, historier og sagn som i nogle mundtlige overleveringer er tusinder af år gamle og kendes fra hele nordeuropa, så længe her har været landbrug. Man deler dem op i flere kategorier, hvoraf den sjældneste og farligste er gravnissen, der tager sig af menneskelige bebyggelser og andre bygninger i nærheden af kirkegårde og andre gravpladser. Han skulle efter sigende være meget uhyggelige at se på, en lille, dværgagtig mand med et ondskabsfuldt udtryk i to gloende røde øjne. Han afbalancerer i øvrigt også de levendes og de dødes interesser på disse steder. Den fredeligste af dem og den mest moderne, så vidt jeg er orienteret, er tilgengæld skovnissen, der lever i skove og lunde og tager sig af dyrenes og menneskes behov  og sørger for at alt fungerer ordentligt. Og selvom han ikke er almægtig, er han meget stærk og skal behandles med respekt.

Nissesagn

En del af den viden, vi har om opfattelsen af nisser, stammer fra sagn som blev indsamlet i slutningen af 1800-tallet.

Sagnene afspejler de beretninger, som folk kunne foriælle om nisser. Der er langt far sagnenes nisser til nutidens julenisser, selvom nisserne i bondesamfundet også gerne skulle have grød på helligaftener - fx. til jul.

Bondesamfundets nissesagn handler i reglen om, hvordan en karl eller en pige er kommet skævt ind på nissen, som hævner sig, hvordan man kan blive fri for nisseplagerier eller om hvordan nissen hjælper bonden og forventer respekt til gengæld. Sagnene på denne side stammer fra den berømte Evald Tang Kristensen "Danske sagn".

Nissen i Køng præstegård.

I Kjøng præstegård og på gården Filstrup havde de byttet piger, så at der var kommen en lillepige til Kjøng. Da Nis om aftenen kommer ind for at se til pigerne, synes han den ene er mindre, medens de i forvejen var lige store. Han tager i benene på den lille og trækker hende ned, hvorfor der kommer til at mangle et stykke ved hovedgjæret. Derpå trækker han hende op, men nu mangler der et stykke ved forenden. Han siger da : "En lang og en stumpe og to mage lige; gjønge du til Kjøng, så skal jeg nok gjønge dig tilbahe igjen." Hvorpå han tager den lille og bærer hende tilbage til Filstrup, hvor han tager den anden og bærer til Kjøng. De prøvede et par gange at gå tilbage; men Nis byttede dem hver gang, mens han gjentog overnævnte.
(Stud. P. Jacobsen, Kbh.)

Nissen på Refsnæs

På Refsnæs boer en gårdmand, hos hvem nissen har sit tilhold. Da hans husmand en gang stod og tarsk korn, mærkede han nok, at hvor meget han end tarsk, blev der dog ved at være lige meget i laden. Så gik han en morgen derover talte negene, og da der var halvanden trave, som han tarsk den dag.Men da han om aftenen sagde det til manden svarede denne : " Ja, du skulle ikke have talt negene". Samme mand kan kjøre til kjøbstad med læs hver dag, sjøndt han selv kun har lidt korn på loftet.
(F.L. Gr.)







ENGLEN

Juleengelen


Juleengelen er idag som regel en barnelignende skabning, der synger eller spiller et instrument og har små hvide vinger på ryggen. Den har jo rod i juleevangeliets engle, der bebudede Jesus fødsel for hyrderne på jordene lidt udenfor Bethelem; men der er iøvrigt blevet fortalt om engle i alle afskygninger gennem tusinder af år over hele verden, både om de himmelske og de mere dystre af slagsen. Disse himmelske - og underjordiske - sendebude, var hverken buttede, barnelignende eller kærlige. De var allesammen, er oldtidsfortællingerne og de okkulte traditioner fra den tid enige om, dødsensfarlige himmelske soldater eller underjordiske djævelske entiteter.
Der bliver fortalt om møder om mennesker og engle, og det udformer sig typisk som følger: Der går en mand og passer sig selv, han går i sine egne tanker og er på vej et sted hen. Så lyder der musik i luften omkring ham, alt lige fra noget, der lyder som trompetskrald til lyden af klingrende klokker og puf! Der står engelen foran ham i landskabet, sommetider er der endda flere af dem, alle lige barske.
Manden smider sig skrækslagent næsegrus ned i jorden og ligger helt stille, mens engelen giver sine ordrer og han tør først rejse sig op længe efter det hele er tonet væk, ledsaget af mere trompetskralden eller klingren af klokker. Så vakler han stærk chokeret hjem til sin landsby og sin familie, og fortæller, hvad der er hændt ham.
Også er det ellers bare med at gøre, hvad skabningen sagde, ellers Gud nåde den arme mand og hans familie.

Som du ser, er der langt mellem vores fredelige lille juleengel og den barske og rå mytiske engel.

Julegrisen.

Sonargrisen

Allerede i bondestenalderen brugte man at fange smågrise af vildsvin for at have dem i fangenskab og i vikingetiden brugte man den som et offer til frugtbarhedsgudinden Freja. I jernalderen og vikingetiden havde man en særlig gris: sonargalten, altså sonegalten (en galt er en kasteret orne), som i sin barndom omhyggeligt blev udvalgt og passet og plejet. Ved midvinter til midvinterfesten blev galten så ført ind i gildessalen hos værten og så lagde mændene deres hænder på galtens ryg og afgav deres løfter for fremtiden, og holdt man ikke sine løfter, ville det gå een meget galt! Kort tid efter blev galten ofret til Freja og på den måde håbede man på der ville komme frugtbarhed hos menneske, dyr og afgrøder.
Da kristendommen blev indført, gik man fra den praksis, men malede stadig grisen, så en som på billedet, som dansere eller musikanter.
I vore dage julegrisen forvandlet sig fra et vildsvin eller en sortbroget til en nuttet lille, julegris, der ofte ses sammen med nisser og andre julesymboler, men flæskesteg, det er den stadigvæk.

Julegåsen

Julegåsen.

Kilde: Ragna Lychau : Klog som en gås.

Man siger godt nok at en kvinde kan være en dum gås, og det  nødigt vil man kaldes, men faktisk er gæssene nogle af de mest intelligente fugle vi har. De blev holdt som husdyr helt tilbage til for 5000 år siden i der gamle Egypten, romerne brugte også gæssenes vagtsomme natur som vagthunde på blandt andet militærkaserner, de har været brugt som fangevogtere og som i Skotland vogtere rundt omkring på whiskeyfabrikker. Gåsen lever i  det vilde i en  rangorden, og en gammel, erfaren gås er som regel vagtpost i flokken. Disse fugle ry for vagtsomhed er sikkert også grundlaget for biskop Mortens legenden, hvor han dekreterer, at 11 nov. skulle være slagtedag for gæssene, som hævn for at de skræppede op, da han kom ind i deres hus.
Fra arkæologiske fund ved vi at vikingerne holdt mange gæs; ja, langt op i historien har gåsen været den populære tamfugl, af flere gode grunde end lige det lækre kød. For det første er gåsen nem at holde som husdyr; de er hårdføre og skal bare have græs for at kunne klare sig. For det andet var gåsens vingefjer det suverænt bedste materiale til styrefjer på pile, og da de lærde munke kom til landet, begyndte gåsens vingefjer at blive brugt som penne, og endelig blev dunene brugt i puder og dyner.
Den danske landgås er et af de få husdyr, der ikke har været udsat for en massiv forædling her i landet. Da man begyndte at forædle husdyr i 1800 tallet, koncentrerede man sig om kvæg og grise, og landgåsen blev et husdyr for småkårsfolk, men efter 2 verdenskrig forsvandt den næsten. En lille gruppe hoobbyavlere gjorde imidlertid et stort stykke arbejde for at få racen på fode igen og i 1998 var der ca. 250 danske landgæs i Danmark.








Adventskransen

Adventskransen


Kilde: Bogen om julen af Iørn Piø
         Arkivets historiske julesider
          Kristendom.dk



Kirkeåret begynder den første søndag i advent. På en af de 7 datoer mellem den 27.11 og den 3.12 indledes kirkeåret med en 4 uger lang adventstid, hvor det er meningen at man skal gøre sig klar til at modtage juleevangeliets budskab om Herrens komme - Adventus Domine som det betyder, heraf ordet advent. I den protestantiske kirke, som de fleste af os er medlem af, bliver der ofte prædiket over Paulus brev til de græske filipper, hvor det opfordres til kristelig glæde: "Glæd jer altid i Herren. Jeg siger igen: Glæd jer. Lad alle mennesker mærke, at I har et mildt sind. Herren er nær". ( Fil. 4 - 4,5.) I samme kirke højtideligholder man adventstiden i 4 uger; det gør man også i den romersk-katolske kirke. I de reformerte kirker i England og Holland holder man ikke advent, hvorimod man i den ortodokse kirke har en adventstid på 6 uger.

I gamle dage var advent en bods og faste tid, som egentlig ikke blev taget så alvorligt af den tids almindelige mennesker, så selvom præsten prædikede om strenge regler, ja, helt urealistiske regler i forberedelse til advent, lavede middelalderens mennesker alligevel forskellige kreationer af masser af grønt og lys.

Først i 1800 tallet  dukkede en ting op, der kan siges at være adventskransens forgænger. Kirken havde ikke noget i mod lys i adventstiden, men havde flere gange forsøgt at forbyde de grønne dekorationer, således i 1500 tallet i Elsass, at : "enhver der pynter med julemaj," ( Det hed at maje stuen ud, når man pyntede den), "bliver straffet efter loven":

Fra den tidlige julepynt stammer både juletræ, som blev almindeligt fra 1700 tallet i Tyskland og op gennem det 18 århundrede blev juletræet (der Christbaum) centrum i almindelige tyskeres jul. Man fandt hurtigt ud af, at det her var der penge i, og man kunne snart købe en hybrid mellem et juletræ og en adventskrans, adventskronen. Det var en opstilling af tre kranse i forskellige størrelser, der blev anbragt med en træstok i midten, så hele herligheden var pyramideformet og beregnet til at pynte og hænge op i loftet. Man kunne også købe enkelte kranse, men det var der på den anden side ikke noget nyt i. Der var altid blevet pyntet med kranse, når noget skulle fejres, det var en tradition, der var ældre end kristendommen, så hvis det skulle være rigtigt, havde adventskransen oprindeligt intet med jul at gøre. Det fik den først i Tyskland i 1800 tallet. De hængende julekranse blev altså døbt  adventskrone, muligvis fordi man begyndte at sætte 4 lys i hver krans. Salget af adventskroner er et tidligt vidnesbyrd om, at man havde lanceret en ny salgsvare i juletiden, og da juletræet som tradition have bidt sig fast, lancerede man adventskronen som en førjul tradition. Adventskronen bredte sig og i 1838 fandtes der en adventskrone ophængt i et husvilde hjem i Hamburg-Horn. Her bliver adventskransen knyttet til julen, i det adventskronen udvikler sig til adventskransen, som vi kender den i dag: en enkelt krans pyntet med lys og bånd og anden stads, som en nemmere og mere forenklet form af adventskronen.

Enkeltkranse med lys og pynt blev i sidste halvdel hurtigt udbredt i Nord og Østtyskland, i egne hvor den kirkelige advent ikke spillede den store rolle i folks dagligliv; adventskransen blev her set som en ny og smuk måde at starte juletiden på. Efterhånden fandt den også plads i kirken og i kristne hjem, sammen med en anden ny skik som de tyske Herrnhuter gjorde meget for at udbrede, nemli Herrnhuternes egen adventsstjerne. Det begyndet med at forstanderen for en stærkt religiøs opdragelsesanstalt og stifteren af det tyske Indre Missions Selskab Johan Hinrich Wicern havde lavet det sådan at der på væggene i institutionens bedesal blev anbragt 28 lysestager ( 4X7) og hver dag blev et nyt lys tændt og hver søndag i advent tændte man et særligt lys. Dette have man gjort siden anstaltens oprettelse i 1833. Anstalten var på mange måder forud for sin tid, idet beboerne boede i børnelandsbyer i familier med hver deres hus. Når de fra bedesalen vendte hjem og fik deres kaffe, var der på bordet lagt en lille adventskrans og over bordet hang en adventsstjerne, der blev oplyst indefra. Traditionen med stjerne og krans blev først indført i slutningen af 1800 tallet. I denne børnelandsby brændte man så meget for fejring af advent, at man både indførte de nu helt almindelige adventskranse og de advetsstjerner der kunne købes i forrretninger og blev lavet af den ligeledes adventsbegejstrede Herrnhut brødemenighed i byen Herrnhut i Østtyskland

I slutningen af 1800 tallet var adventskransen en ret udbredt Nordtysk skik og blev nu også accepteret i kristne kredse, men i begyndelsen kun i de protestantiske miljøer, hvor det også blev almindeligt at sætte følgende lille vers midt i den grønne krans : "Wie Christi lieb umfing die Welt, der Kranz das Jahr zusammenhãlt".  ( Som Kristi kærlighed favned hele verden, sådan holder kransen året sammen).

DEn Nordtyske krans kom ind i den danske jul, via Sønderjylland, dengang det igen blev dansk i 1920 erne, men allerede omkring 1900 tallet kendte man den og det skyldtes en påvirkning fra det nærliggende Christiansfeld, og der også boede medlemmer af brødremenigheden Herrnhuterne. Selvom deres speciale var adventsstjernen lavede de også dengang adventskranse af mos, som de hængte op i hjemmene. Efterhånden bredte sikken sig først i Sønderjylland, da blandt andet de dansksindede i det daværende Nordtyskland begydnte at pynte deres adventskranse med røde og hvide bånd og lys, som et politisk statement om at de følte sig som danskere. Da Sønderjylland igen blev dansk, begyndte skikken at brede sig nordpå, godt hjulpet af landets blomsterhandlere der i 1939-40, der kunne sælge dem overalt.

Under 2 Verdenskrig fik kransen ekstra stor betydning for os, da tyskerne forbød os at flage med Dannebrog. Nu blev adventskransen igen pyntet med røde og hvide bånd, som symboliserede frihed og håb både religiøst og politisk og efter krigen kunne man finde den på årets julemærker. Dronning Alexandrine, som jo stammede fra Tyskland, havde også gjort sit for at få skikken indført i kongehuset, som man kunne se på et billede fra et kendt ugeblad.

I 1800 tallet og 1900 tallet havde adventskransen slået igennem i protestantiske kredse, hvor den blev ophængt i røde bånd, men da kransen i begyndelsen af det 20 århundrede blev yndet i det overvejende katolske Østrig, besluttede kirken der at overtage den. Det gjorde den ved allerede i 1930 erne, med vanlig sans for forretning, at holde kranseindvielser, hvor kransene fik violette bånd, idet violet er den liturgiske bodsfarve, og kransen blev bodstidens lyskrans. De violette bånd bredte sig til Danmark, og en blomsterhandler, der havde arbejdet i Østrig, indså fidusen, og købte violette bånd til sin forretning i København. Det blev også lokalt en succes i nogle år.

Røde bånd er det mest almindelige her i landet, men i katolske miljøer bruger man stadig violette bånd.


ADVENTSSTAGEN

Siden 1950 erne har det muligt at købe de såkaldte adventsstager i danske stormagasiner. Disse er gerne formet som kranse og lavet af metal. De kan undertiden være aflange, sådan at pynten og de 4 lys står på række, den sidstnævnte er meget almindelig i Sverige, hvor grankransen tilgengæld ikke er så almindelig. Den svenske "adventsstake" som det hedder på svensk er oprindelige også en tysk skik og udkonkurerede adventsgranen, et lille grantræ i en potte med 7 lys, et for hver ugedag, som tændtes hver søndag i advent. Den moderne adventsstaken har også 7 lys, men i vore dage er de elektriske og tændt hver dag fra 1 søndag i advent til Knutsdagen den 13 januar. Den anbringes altid i vindueskarmen.


ADVENTSSTJERNEN/JULESTJERNEN


Den 5 takkede stjerne, der efterhånden kan købes i alle farver, med en elektrisk pære indeni og som mange hænger op i vinduet den 1 december kalder vi i Danmark for Julestjernen. Svenskerne kalder den for "Adventsstjãrnan" eller "Herrnhuterstjãrnan". Den kom ind i den danske jul fra Sverige i 1950 erne. Herrnhuterne eller Brødremenigheden er et protestantisk kirkesamfund, der blev grundlagt i 1700 tallet og advent har altid spillet en stor rolle i deres kirkeliv. Det var dog først i slutningen af 1800 tallet, de begyndte at lave adventsstjerner og det skete på nogle kostskoler, de havde oprettet i Tyskland. Her lavede man disse stjerner af gennemsigtigt papir med plads til en lille olie eller petroliumslampe inden i.
Herrnhuterne selv mener de har skikken fra en lærer, der missionerede i Sverige og her så de svenske Stjärngossar. Omkring år 1900 opfandt de først en stjerne med metalstel og aftagelige takker. Disse blev længe lavet som hjemmeindustri af Herrnhuterne, indtil man så, efter 2 Verdenskrig opfandt den kropsløse stjerne, hvor stjernetakkerne blev fastgjort direkte til hinanden. Nu kunne der blive tale om en egentlig industriel produktion - en "stjernefabrik"; siden har Herrnhuterne rundt onkring i verden solgt det de kalder den originale Herrnhuter stjerne. I Sverige, hvor stjernen blev særlig populær, eftergjorde svenskerne den snart og i 1950 erne fik vi den svenske stjerne til Danmark. Herrnhuternes stjerne er dog aldrig blevet markedsført i Danmark.

I Christiandfeld, en sønderjysk by, som blev grundlagt af Herrnhuterne i 1773, begynder julen den første dag i advent, når den store stjerne i kirken bliver tændt.
















Julebegonia

Nogle juleblomster og lidt om pasningen af dem.

Kilde: Bogen om julen af Iørn Piø
          Idenyt.dk
          Cisionwire.dk

1. Julebegonia

Det var først i slutningen af 1800 tallet man kunne købe deciderede juleblomster og den første blomst var julebegonien. Først var dens blomster og blade meget skrøbelige, men efterhånden har den fået større og stærkere blomster og løv.
Pasning: Skal stå lyst, men tåler ikke direkte sol. Fjern visne blomster, så nye kan udvikle sig. Vandes jævnligt, gerne i underskålen, men der må ikke stå vand i den. Lad den ikke tørre ud, for så er den fortabt.
Planten er giftig.



Julestjerne

2. Julestjerne.

Når man skal købe en julestjerne, skal man først se på blomstens midte, hvor blomsterknopperne sidder. De skal være gulgrønne go på vej til at springe ud. Er de visne, så find en anden plante. Pak den godt ind, for den tåler ikke kulde. Når man kommer hjem med den, så lad den stå et par timer i papiret, så den kan nå at akklimatisere sig. Også julestjernen er en traditionel plante og tidligere var holdbarheden ikke den bedste. Men det har rettet sig og nu er den indbegrebet af en juleblomst.
Pasning: Sæt den, så den står fri for træk, så den må ikke stå i vindueskarmen. Den skal have en hel del vand. Prøv at løfte på den, føles den let, skal der vandes.
Planten er meget giftig.

Amaryllis

3. Amaryllis

Når man skal købe amaryllis, bør man købe en, hvor mindst en knop er synlig. Jo større løget er,  des større chancer er der for flere blomsterstængler, og flere blomster pr. stængel. Den kan klare at stå både lyst i vinduet og lidt længere inde i rummet.
Pasning: Bgynd først at vande, når blomsterknoppen svulmer lidt op. Hvis man vaner den for tidligt bliver stængelen lang og ranglet og der kommer som regel ingen blomster. Efter første vanding, vand så kun, når jorden er tør. Når blomsten står i fuldt flor, kan man vande med flydende gødning (og vand) en gang om ugen. Nip de visne blomster væk.
Planten er giftig og det vand, der evt. står i dens underskål er også giftigt.

Hyacinter

4. Hyacinter.

Når der skal købes hyacinter, så vælg en der er grøn, men hvor knoppen er synlig. De kan fåes i forskellige duftstyrker. Læs blomstens etiket. Hyacinter har bedst af at stå køligt, og de kan godt stå i en vindueskarm.
Pasning: Vand sparsomt med regelmæssigt.
Løget er giftigt.

Cyclamen

5. Cyclamen

Købes når den blomster. Find en, der også har mange knopper. Stænglerne skal være lige og have tæt løv. Den skal stå lyst og kan klare at stå svalt. Nip de visne blomster væk.
Pasning: Vandes nede fra. Tåler ikke udtørring. Den skal have 1/2 - 1 dl. vand om dagen.
Planten er giftig.

Azalea

6. Azalea

 Planten må kun købes, hvis  det kan ses på knopperne, hvilken farve blomsterne får. En azalea i blomst har ikke brug for stærkt lys, men en plante, der ikke er sprunget ud, skal stå lysere. Stil den ikke i nærheden af en radiator eller i direkte sollys.
Pasning: Skal tørre ud mellem vandingerne, men må ikke blive alt for tør. Den skal have vand regelmæssigt, men må ikke stå i vand. Læg nogle Leca kugler i bunden af yderkrukken, og fyld med vand, så de lige er dækket. På den måde, kan den sagtens leve i op til 8 uger.
Planten er giftig.

Julekaktus

7. Julekaktus

Julekaktus klarer sig fint i den tørre og varme luft i moderne stuer. Om sommeren skal de have meget varme, men om vinteren ned til 5-7 grader C, og så skal de holdes helt tørre. De skal have meget lys, helst fuldt lys i vinduet. Vand rigeligt om sommeren; 2-3 gange om ugen. Om vinteren måske kun en gang om måneden. Gødes hver 14 dag om sommeren med kvælstoholdig gødning (og vand). DE kan næsten leve evigt, hvis de ikke overvandes om vinteren.
Planten er ikke giftig.

Julegaver

Julegaver.

Skikken med at give julegaver går langt tilbage. For 1000 år siden gav vikingehøvdingen sin familie, venner og sine hirdmænd gaver, når man fejrede "joul" og i middelalderen og renaissancen begyndte man også at give børn gaver, ligesom Sct. Nicolai i 600 tallet havde gjort det. Det var ellers sådan dengang, at julegaver kun var noget f.ex. en adelig udvekslede med kongen, eller med bonden, altså med folk, hvor der var en standsforskel. De folk, der arbejdede for andre, fik deres løn juleaften. Dengang var gaverne ganske små: det kunne være et æble, kage eller lidt nødder. I rigmandshjem kunne der være lagt et pengestykke ned i gaven.  Der var ikke så mange, der fik legetøj i julegave, selv det da i ny og næ skete at en far snittede en dukke i træ eller drejede en top. De rige bestilte naturligvis en håndværker til at lave fint legetøj, som f.ex. den tyske fyrste der i 1570 bestilte legetøj til sine tre børn i julegave. Sønnen på 12 år fik 75 udskårne figurer, mens de to døtre på 10 og 5 år fik en dukkestue, et dukkekøkken og en dukke hver.

I dag er den gamle hyggelige jul erstattet et købe og juleræs, hvilket er synd for os og for julen, som ellers skulle have været en smuk og højtidelig fest. Lad os finde roen og julehyggen frem igen og den den gælde for alle i hele Danmark.

Juletræet

Juletræets historie

Kilder: Mærkedage.com
            Dansk historisk fællesråd - Historie online
            Arkivets historiske julesider.


Her er så noget om juletræets historie. Man kan allerede fra det 8 århundrede finde historier om et pyntet træ, og det menes, at ideen har sin oprindelse i de engelske druiders hellige træ. I så fald falder skikken sammen med den engelsksprogede verdens mistelten tradition, der også menes at stamme fra det 7 eller 8 århundrede. Men ingen kan rigtig bekræfte disse ting. Den første gang vi med sikkerhed hører om et pyntet træ er fra Riga i Letland år 1510, men her er oplysningerne stadig meget få. Det samme gælder historien om Martin Luther, der i 1500 tallet menes at ahve pyntet et lille træ med levende lys, for at vise sine børn, hvordan stjernerne lyser i den mørke nat. Først i år 1601 finder vi det første bevis på et egentligt juletræ. En turist i Strassburg fortæller, at han der så et træ, der var dekoreret med "vafler og sukkerstænger, samt blomster af papir i alle mulige farver." Igen i 1605 gør en ukenmdt forfatter denne optegnelse: "Juleaften rejser man i stuerne i Strassburg grantræer, og hænger roser af papir, æbler, oblater, flitterguld og sukkerstads på.". Disse tidlige juletræer var symboler på Paradistræet og pynten, hovedsagelig spiselige ting, var symbol på overflod. De mange blomster på træerne, i starten kun i to farver, symboliserede for de røde blomsters vedkommende; Visdommen og for de hvide:Uskylden. At skikken med at pynte juletræ overhovedet blev udbredt, slyldes nok først og fremmest tidens store forfattere, der begejstret beskrev juletræet i deres værker, og som derved hjalp med at bringe juletræet til Norden fra Tyskland.

Det er faktisk ikke mere end 100 år siden, at det blev almindeligt at have et juletræ i danske hjem. Det første danske juletræ blev tændt på Holsteiinsborg i 1808 og tre år senere blev det første københavnske juletræ tændt; det skete hos familien Lehman i Kongensgade og vakte så meget opsigt at de mest nysgerrige satte stiger til vinduerne for at få et glimt af dette mærkelige fænomen, der på den tid i Danmark blev betragtet som galimathis.

Igen skulle det blive digtere og fofattere som Ingemann, Öhlenschlager, Heiberg, Grundtvig og selvfølgeli H.C Andersen, der ændrede folks holdning til juletræet. I dfisse værker kan man også følge træets symbolske udvikling fra det bibelske Livets træ til det moderne juletræ, som Peter Faber beskriver det i "Højt fra træets grønne top" fra 1848 i et velhavende københavnsk håndværkerhjem. Den kendteste historie om juletræet er sikkert H.C Andersens ; "Grantræet", der så rørende skildrer juletræets skæbne.

Omkring første verdenskrig var juletræet udbredt i hele Danmark, mere end 100 år efter familie Lehman gik med på denne skøre  ide.

Julepyntens historie

Julepyntens historie

Kilde: Dansk historisk fællesråd - historie-online.dk

Julepyntens historie er broget, men noget pynt findes på alle træer: f.x. lys, hjerter og kræmmerhuse. En af de ældste eksempler på et pyntet juletræ kendes fra Sydtyskland i 1660 erne, hvor det var ikke bare hvide lys, men også lys i mange andre farver. I det kendte eventyr  af H.C. Andersen omtaler han et træ med røde, hvide og blå lys. Fra nyere tid meldes også om lys i forskellige farver b.la. fra varehuse og postordrekataloger. Elektriske lys har været brugt første gang i 1882 i New York, hvor det var noget af en nyhed, eftersom Edison første gang demonstrerede fænomenet elektricitet i 1879. Det første danske udendørs juletræ stod på Københavns Rådhusplads i 1914 og det første indendørs træ med lyskæde ses på et fotografi fra 1910.

Af den mere krigeriske julepynt, stammende fra de nationalistiske strømninger sidst i 1800 tallet, kan nævnes trommen og flaget; hvor Danmark i øvrigt ikke var det eneste land, der har pyntet sine juletræer med landets flag, trompeter og sidst, men ikke mindst kræmmerhuset, hvor man kan se den danske landsoldat svinge med en bøgekvist på et kræmmerhus dateret fra 1866.

Så har vi jo hjerterne og glaskuglerne, hvis historie går helt tilbage til 1800 tallet. De flettede røde og hvide hjerter er nu næsten blevet symbolet for julen, men rigtig almindelige bliver de først omkring 1900 tallet. Det ældste julehjerte i Danmark er alvet af ingen ringere end H.C Andersen i 1861, det er flettet i gult og grønt papir og har ingen hank og det er da heller ikke før 1870 man kommer på at hænge julehjerter på træerne. Hvor hjerterne er et eksempel på hjemmelavet julepynt er glaskuglerne og den øvrigee glaspynt et eksempel på det købte. Tidligere var stort set al glaspynt fra Tyskland, fra landsbyen Lauscha ved Nürnberg, der siden 1840 havde haft en stor glasindustri. Her havde glasmagerne fusket med at blæse så store og tynde "kugeln" som muligt, og de var muligvis de kugler, der er blevet til julepynt. Indtil 1890 var kuglerne mundblæste, men efterhånden gik man mere over til at blæse i forme, hvilket gav mulighed for flere faconer og former. Omkring 1 verdenskrig begyndte der at komme først østrigske og senere polske og tjekkiske varer.

Guirlander hører også til på juletræet og de kan blandt andet sættes sammen af "musetrapper", der oprindligt hed noget helt andet, nemlig "kattetrapper", som omtalt i et hæfte fra 1880. En anden guirlande: Jacobsstigen er sammensat af ringe af papir. Den oprindelige Jacobsstige var klippet ud som en rigtig stige, der gik fra træets bund til top. I USA har det siden 1860 været populært at bruge popcornguirlander på træet. Der er eksempler på at dette har været en hjemmeindustri for fattige og amerikanske dameblade fra ca.1900 foreslog at farve kæderne med frugtfarve.

Så kommer vi til den mere glitrende julepynt, som f.x. lametta, som nu til dags bliver lavet af papir med sølvfarve, men som i gamle dage blev lavet af tynde kobbertråde..

Så har vi alle figurerne, som f.x. engle, som ikke er specielt kristne, men kendes fra alle de større religioner som himlens budbringere. I mit lange liv har jeg set mange forskellige klippede figurer til juletræer, og  beyndelsen af decmber 2011, så jeg, at man, foruden rensdyr, egern og fugle kan købe et glitrende lyserødt næsehorn at hænge på træet.

Endelig har vi julestjernen, som i dag dminerer toppen af juletræet, men tidligere var det en juleengel, i den tyske tradition et symbol på Jesusbarnet. Den tysk gifte dronning af England - Victoria og hendes familie havde også en juleengel på toppen af juletræet, som det ses af samtidige billeder. I "Peters jul" 1866 omtales en stork som topfigur, en reference til Jesu fødsel, og nissen har også haft sin plads på juletræets top. Den moderne julestjerne refererer til Bethlehemsstjernen som er væsentlig for den kristne juletradition.

Det var så lidt om julepynt, og noget man kan more sig med at tænke på, når man pynter sit juletræ.

Lidt om julemanden

Julemandens historie.

Kilde: Wikepeda - Julemanden
           Dansk Historisk Fællesråd - historie online.


Myten om julemanden.

Myten fortæller at julemanden er en stor, rund mand med langt hvidt skæg og en rungende, hjertelig latter. Juleaften tager julemanden afsted på sin slæde trukket af ni rensdyr: Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden, Lyn og Rudolf. For at komme ind i husene med gaverne, kravler han ned gennem skorstenene. Så lægger julemanden gaver under træet eller i julesokkerne, Hvis der er stillet julegodter frem til ham, spiser han lidt. Grunden til at at han er så rund, er fordi mange af de børn han besøger julenat har stillet slik frem, og han spiser lidt alle steder, så sætter det sig på sidebenene. Resten af året bor han sammen med sine nisser og laver alt legetøjet. Hvor Julemanden bor, har der været en del diskussion om, men den adresse danske børn skal skrive til er:                     

                             Julemandens postcenter
                              Rensdyrvej 1
                              Postbox 2412
                              1566 København C
                               Tlf: 70 24 12 07


Men i øvrigt kan Julemandens adresse da googles, hvis denne her er blevet forældet.


Julemandens oprindelse.

Julemanden som vi kender ham, er delvist baseret på historien om Sct Nicolaus, der var en tyrkisk biskop, nu helgen, som var kendt for at dele gaver ud blandt de fattige, og dels er han baseret på b.l.a. samiske og nordiske myter. På sin vej fra Europa mod USA og i sin nuværende form, blev han først klædt i grønt og fik sig så en tjener, som f.eks. i Tyskland blev kaldt "Knecht Ruprecht"; en lidt djævleagtig figur og lidt i slægt med den førkristne julebuk. "Knecht Ruprecht" lavede Julemandens hårde arbejde, som at klatre ned gennem skorstenen og prygle de adfærdsvanskelige børn. Denne udenlandske julemandstradition nåede ikke rigtig til Danmark. Reformationen kom først, og udnævnte den slags til "papisme" og "hedenskab". I de miljøer, hvor der var råd til gaver, fortalte man efter reformationen børnene, at det var Jesusbarnet, der gav dem gaver. En egentlig julemand troede man ikke på.

I det reformerte og meget sejlende Holland, var skibenes og sejladsens skytshelgen, Sct. Nicolaus ( senere julemanden) meget populær. Da hollænderne i 1626 begyndte at udvandre til USA, tog de Sct. Nicolaus med og indviede endda deres første kirke til ham.

Oprindeligt var Sct. Nicolaus afbildedet som den bisp, han i grunden var, men efterhånden antog han udvandrenes påklædning: Store støvler, hue og vams; tjeneren forsvandt og Julemanden som vi kender ham idag, blev til.. I England kommer han f.eks. som Farther Christmas til jul og ikke længere på sin helligdag,

Den første beskrivelse af Nicolaus flyvende i en rensdyrforspændt kane er fra 1823 og her kaldes han Sct. Nicolaus. Så er der C.C Moores digt fra 1848 : "A visit from Saint Nicolas", med tegninger af J.C Boyd, der tegner ham i skindtøj, noget der også går igen i Thomas Nasts fortolkning, hvor Julemanden i øvrigt også er trivelig og har det særlige bælte med spænde om livet.

De første danske julemænd.

Den ældste danske julemand er "Den gamle jul", som optræder i Peters Jul fra 1866. "Den gamle jul" er ikke en julemand i moderne forstand, ham her er inspireret af den tyske "Herrn Winter", en personifikation af vinteren og julen. Han kommer med juletræet, men altså ingen gaver; han har et lille, tændt lys i hatten og lister om i byen og lytter ved dørene. De steder, hvor børnene er adfærdsvanskelige går hn forbi og de steder, hvor der er artige børn, går han ind, og tænder juletræet med lyset i hatten, også breder den rigtige julestemning sig.

Nicolaus kom som Santa Claus tilbage til Europa i sltningen af 1800 tallet. Før Santa Claus var det Nissen, der bragte julegaver til børnene.

Den nuværnde danske julemand kender vi fra Louis Moes bog fra 1898, hvor Julemanden sidder langt mod nord og maler legetøj hele året, assisteret af nisser, (i USA af "elves"), og ved juletid begiver han sig afsted med gaverne og et juletræ, han har fået tid til at fælde. Her hjælper Nissen og Juleengelen.

Den moderne julemand og Coca-Cola.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd-historie-online.

Der fandtes trivelige, rødklædte Santas før vor moderne Santa Claus kom til verden i 1931. Det var "The Coca-Cola Santa", skabt af tegneren Haddon Sundblom. Modellen skulle efter sigende dels have været Sundblom selv og dels en pensioneret sælger og nabo ved navn Lou Prentice. Selvom Coca-Colas kampagne konsoliderede Julemanden til det vi kender, har Coca-Cola ikke opfundet ham; han har dels rødder i Thomas Nasts figur, dels i Disneyfilmen fra 1932: "Santas Workshop".

DEt var noget om Julemandens oprindelse, og som du kan se, er det en lang og mange facetteret fortælling, der nok er værd at studere.

Hvis du vil give dit barn eller dine børn er spændende juleoplevelse, så ligger Julemandens landsby i Finland. Den ligger lige på Polarcirkelen, få kilometer fra finsk Laplands hovedstad Rovaniemi. Her kan man besøge Julemanden, se hans posthus eller nissernes værksted. Hvis man skriver sig ind i hans gæstebog, får man en julehilsen til næste jul. Tæt på Julemandens Landsby ligger forlystelsesparken Santa Park.

Det var noget om Julens magter. Får du lyst til at vide mere om julen, vil jeg anbefale Iørn Pio s bog om julen.


                         

Julemærket og anden velgørenhed

Julemærket og anden velgørenhed

Kilde: Iørn Pio - Bogen om julen.

Almisse betyder egentlig barmhjertighed og medlidenhed. Det kommer fra oldgræsk eleimosyne. Da tiggerne bad om barmhjertighed kom det snart til at betyde gave til nødlidende.

I middeladeren mente man, at man kunne frelse sin egen sjæl ved at give almisser og julen har altid været almissernes tid for nogen. Omkring år 1400 sagde en bøhmisk præst det sådan; " Jesu fødselsnat kaldes den rigeste i verden - den gavmilde nat - largum sero - fromme kristne må derfor den aften være mere rundhåndede end ellers, alt sammen til ære for den himmelske fader...." Så dels var julevelgørenheden en hyldest til gud, der gavmildt gav os Jesus og dels en slags hjælp til selvhjælp, således at forstå at de rige blev frelste ved at give til de fattige og invaliderne og for den sociale balances skyld, var det jo godt tænkt at den tids kristne.

I Danmark har adelige op gennem hele middelalderen og renaissancen givet hundredevis af gaver til de fattige i julen; mod fremvisning af en seddel fra præsten, gav adelen de fattige ting som kød, brød, øl og lys og når tiggeren rejste fra gård til gård, kunne han være sikker på at lidt ekstra ville falde af til jul. Det samme gjaldt de fattige latinskole elever, som på den måde fik et årligt bidrag til deres fortsatte studier.

I vort århundrede kanaliseredes julehjælpen gennem mange - oftst kristne- velgørenhedsforeninger, og det gør de for så vidt stadigvæk;  der er f.ex. indsamlinger til alt mellem himmel og jord, TV shows der samler penge ind og folkeindsamlinger til foreninger som Røde Kors.

Opfordring.

Hvis du knder nogen, der sidder hårdt i det - det være sig et menneske eller et dyr, så brug bare lidt af den travle juletid til at tænke på dem og vær med til at give dem en ordentlig jul.



Julemærket.

Som et appendix til afsnittet om velgørenhed i julen vil jeg fortælle lidt om det danske julemærke.

Siden det første julemærke udkom i 1904, er der blev solgt over 3 mia. mærker (2012)  til fordel for julemærkehjemmene, der hjælper vanskeligt stillede børn.

Julemærkerne er blevet et eftersøgt samleobjekt, der for de ældstes vedkommende er mange penege værd. Julemærkesamlerne har deres egen forening: Danmarks Julemærkesamler Forening.

Salget af julemærker finansierer som sagt julemærkehjemmene, som ikke bare er for svage eller opvervægtige børn, men også for vanskelige børn med sociale problemer. Omkring 65.000 har gennem tiden fået hjælp af de 8 julemærkehjem og det daværende julemærkesanatorie i Kolding. De to første hjem blev taget i brug i 1912, det sidste i 1962 og 4 hjem er stadig i fuld gang.

Salget af julemærker er gået ned de sidste par år, især efter indførelsen af e-mail og anden e-post. For at følge med fremskridtet har man derfor et e-julemærke til at sætte på e-posten. Så skulle det være klaret.

Jeg køber selv julemærker og støtter julemærkehjemmene fordi jeg gerne vil være med til at financiere at udsatte børn kan få en god tilværelse og at ingen nogensinde får en barndom som jeg havde; så hvis man vil have en god fornemmelse af at have gjort gavn et sted, er det let: køb et ark julemærker eller e-julemærker og hjælp små udsatte mennesker.



Kravlenissens historie.

Kravlenissen

Kilde: Wikepedia
           www. kravlenissernes-side.dk


Kravlenissen er en rent dansk tradition, der aldrig har bredt sig ud over landets grænser. Det var tegneren Frederik Bramming der i 1947 opfandt kravenissen. De ældre af os kender hans tandløse nisse med den lange hue og de lidt for store gamachebukser.

Det er den danske forestilling om gårdnissen Nis, som ikke var en mild og glad hyggespreder, men snarere en vranten og drilsk, sommetidr ondskabsfuld skabning. Han var heller ikke en buttet, lille dreng, men en ældre rynket herre, af ukendt men høj alder.  Hos nogle kravlenisser, især fra 1950 erne og 1960 erne kunne man ane slægtskabet til gårdnissen, dog ofte tilsat en god portion munterhed og et glimt i øjet. Gennem årene er de fleste kravlenisser dog blevet tegnet som nissebørn - endda nissepiger, noget der historisk set ikke er noget belæg for. Ikke mindst kvindelige tegnere som f.x. Iben Clante, der tegnede påklædningsdukker bidrog til det nuttede ved den moderne kravlenisse.

Som repræsentanter for den "ægte" kravlenisse er - foruden Frederik Bramming- også tegneren af Rasmus Klump : Vilhelm Hansen

Det har vist sig umuligt at oversætte ordet "kravlenisse" til engelsk, så de kunne sælges på internettet. En  af grundende er at i den engelsketalende del af verden er nisser ikke nisser, men Julemandens små hjælpere, alfer (elves). Det nordiske nissebegreb findes slet ikke i engelsk tradition. Det kan også være en af grundene til at kravlenisser stadig kun er i Danmark, hvor de i øvrigt næsten ikke til at købe mere.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side