Foreslag til Halloween menuer

Kylling a la Kirkegård.

Her og i de følgende afsnit har I opskrifterne til min halloweenfest menu i år.



Kylling a la Kirkegård.

Et antal kyllingestykker, beregn 2 pr. person, pensles med salt, hvidløgssalt og hvid peber, rørt op i olivenolie og godt med frisk oregano, så kyllingestykkerne er næsten helt grønne.
Man kan f.eks bruge kyllinge bryststykker, men kyllingelår går også.
Stykkerne tilberedes i ovnen i en bradepande i ca. 30 - 40 min. ved 200 grader, alt efter om I bruger varmluft ovn eller almindelig ovn.

Hertil serveres:

Maddikeris.

Tilbered, mens kyllingen er i oven, så risen. Beregn f.eks 3 alm. tekopper tørret ris pr. person, samt rigeligt med vand. Samlet skal det mere end dække risene. Dette koger i ca. 20 min og hold øje med det hele tiden; husk at røre rundt i det engang i mellem og evt tilsætte mere vand, hvis det er nødvendigt og følg ellers instruktionen på posen.
Mens det koger, ordner I maddikerne. Det er meget nemt: rosiner vendt i sesamfrø, det ligner maddiker lidt. Dette tilsættes risen, når den er færdig.


Til dessert serveres der :


Blodig fløderand med fluer.

Fløderand:

5-6 blade husblas
4 dl. piskefløde
4spsk. sherry eller appelsinsaft
25-50 gr. smuttede hakkede mandler
1-2 spskf flormelis.

Udblød husblas 5 min. i koldt vand.
Pisk fløde, ikke for stiv.
Tag husblassen op med det vand der hænger ved.
Smelt den i en skål eller 1/2 mål i vandbad.
Rør sherry eller appelsinsaft og i det her tilfælde rød frugtfarve i den smeltede husblas.
Rør husblas blandingen i flødeskummet.
Tilsæt mandler og smag til med flormelis.
Hæld desserten i en skål eller randform.
Sæt desserten i køleskabet, til den er stiv ca. 1/2 time senere.
Løsn fromagen med en spids kniv og dyp bunden i 2-4 sek. i varmt vand.
Vend den ud på serveringsfadet og pynt med jordbærsovs og "fluer".

Fluer:

Store, hele mandelflager stikkes i jumborosiner som fluevinger og drysses ud over fromagen.

God appetit.




Lad Halloweenånden falde over dig, hvis du tør...

Kandiserede græskarkerner.

Kandiserede græskarkerner.

Ingredienser:  40 gr. Græskarkerner
                      20 gr. æggehvider
                      30 gr. flormelis.


Sådan gør du: Bland alle ingredienserne sammen og spred dem ud på en bageplade. Lad dem tørre i en ovn ved 100 gr. i 2 timer. Hak kernerne groft før servering.

Skeletboller

SKELETBOLLER CA. 30 STK.

Kilde: Dansukker

Ingredienser:   25 gr. gær
                       1 dl.mælk
                        5 dl. vand
                        2 spsksf. Dansukker mørk sirup
                        2 dl- havreklid.
                        2 revne fed hvidløg (kan udelades)
                        9-10 dl. hvedemel
                        2 tskf. salt
                        Mel til at drysse på bagebordet.

Sådan gør du:  Gæren smuldres i skålen til køkkenmaskinen. Mælken hældes i, og gæren røres ud. Tilsæt vand sirup, havreklid og evt. hvidløg. Arbejd melet ind og kør med lav hastighed i 5 min. Tilsæt saltet og ælt dejen igennem ved høj hastighed i 10 min. Lad den hæve i 2 timer. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i to stykker. Form hver stykke til en rektangulær plade på ca. 15  x 30 cm. Skær strimler af dejen, som lægges på en plade med bagepapir. Træk enderne af siderne ud, så de kommer til at ligne knogler. Lad dem hæve i en time. Pensl med vand, og bag dem midt i ovnen ved 250 gr. i ca. 10 min. Lad dem køle af på en rist.
Skeletboller. Lidt sjovt til børn og barnlige sjæle

Græskarsalat

GRÆSSKARSALAT    4-6 Portioner

Kilde: Dansukker

Ingredienser:   1 dåse sorte bønner
                         250 gr. græskarkød i tern
                        1 finthakket rødløg
                         1 dl. finthakket persille.


Dressing:          1 spskf. Dansukker Cane syrup
                         1 spskf. Dijonsennep
                         1 spskf. hvidvinseddike
                         3 spskf. rapsolie
                         1 revet fed hvidløg
                          ½ tskf sort peber
                         1 knvsp. salt.


Sådan gør du:  Skyl bønnerne. Bring vand og salt kog og tilsæt græskarkødet. Lad det koge en 2-3 min,, alt efter græskarstykkernes størrelse. Skyl af med koldt vand. Bland bønner, græskar, rødløg og persille i en skål eller et udhulet græskar. Bland ingredienserne til dressingen sammen og hæld den over salaten. Lad salaten trække et par timer før servering.
Halloweensalat til de sundhedsbevidste, så de også får lidt sjov til halloween.

Lidt til børnene

FLAGERMUSEVINGER                          6 PORTIONER.

Kilde: www. Dansukker.dk

Ingredienser  : 1 kg Kyllingevinger

Marinade:         1 dl. Dansukker Cane Syrup
                         1 dl. kinesisk soja
                         1 dl. raspolie
                         1 revet fed hvidløg.

Sauce:               1 ds. hele tomater
                          1/4 dl. Dansukker Cane Syrup
                         ½dl. finthakket persille
                         2 revne eller finthakkede fed hvidløg
                          Salt.


Sådan gør du:   Bland alle ingredienserne til marinaden i en skål. Læg kyllingevingerne i en kraftig plasticpose og hæld marinaden over. Ryst posen, så marinaden kommer rundt på alle vingerne.  Lad dem marinere i mindst 4 timer i køleskab. Blend eller hak tomaterne fint. Tilsæt sirup, persille og hvidløg. Smag til med salt. Sæt det hele i køleskab for at trække. Grill vingerne evt, i en ovn. Server vingerne med sauce, græskarsalat og knoglebrød.

                                                  

Flagermusevinger er, siges der en rigtig hekseret.

Gravplads

For at runde festen ad på en passende måde, foreslår jeg kager, som kan laves til en gravplads.

Kilde: www. Dansukker.dk

GRAVPLADS: 

Ingredienser:   150 gr. smør.
                         2 æg
                         5 dl Dansukker Flor med chocoladesmag
                         1½ dl. hvedemel.
                         100 gr. cashewnødder.

Chocoladecreme :  200 gr. mørk chocolade
                               1½ dl. piskefløde
                               2 spskf. Dansukker flormelis
                               100 gr. smør.

Pynt:      2dl.kokosmel
               grøn frugtfarve
               Mørdejskager i form som et lille kors eller enn lille gravsten.


Sådan gør du:   Smør en bradepande på 20x30 cm. Bland alle de tørre ingredienser
                         i en skål, smelt smørret og tilsæt dette samt æggene og rør det
                         sammen til en jævn masse, som hældes op i formen. Bages midt i 
                         ovnen ved 175 grader i ca. 25 min. Lad  kagen køles af, før den
                         tages op.

                         Bræk chocoladen i mindre stykker og bland den i en kasserolle
                         med fløde og Chocoflormelis. Varm igennem ved svag varme,
                         indtil det hele er smeltet til en jævn masse. Lad blandingen køle 
                         af, før smørret røres i. Smør cremen ud over kagen. Skær kagen
                         ud i firkanter. Stil en mørdejs kage i form af en gravsten eller
                         et kors i den ene ende af firkanten. Farv kokosmelet med grøn
                         frugtfarve og strø lidt af det ud, som græs på gravene. Pynt evt.
                         med et lille græskar lavet af marcipan eller sukkermasse.


OBS : R.I.P. betyder Rest In Peace. Det er meget almindeligt at skrive dette på amerikanske gravsten og kors.



Det var så halloweenmenuen for 2012. Lad det smage jer.
               

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side