Jack O`Latern

Sagnet

 Sagnet om Jack O Latern stammer oprindeligt fra Irland, men er nu blevet en fast del af halloween festlighederne. Det lyder som følger:  Jack var en nærig  smed, svindler, og drukkenbolt, kaldet "Stingy Jack" som holdt til på sit eget faste stamværtshus  En dag kom der en ny gæst til værtshuset, en skummel pusherlignende mand, som dalede ned ved siden af Jack. Jack gav sig til at drikke med ham, men da tiden kom, hvor der skulle betales, røbede den fremmede sin identitet, han var Fanden selv i egen høje person og nu skulle Jack med til Helvede. Jack tænkte hurtigt og sagde så, at han faktisk ingen penge havde, men da Djævelen jo havde sagt, at han kunne forvandle sig til hvadsomhelst, kunne han så ikke lave sig til en sølvmønt, så de kune betale.  Som sagt så gjort og nede i Jacks pung lå jo så et sølvkors, så nu kunne Fanden ikke forvandle sig tilbage igen eller slippe fri, for den sags skyld. Først da Djævelen have lovet ikke at komme efter Jacks sjæl, for om ti år, blev han sluppet fri.
Dagene kom og dagene gik og efter ti år kom Fanden igen, for at hente Jack. Jack virkede indforstået og bad dog Fanden om lige at klatre op i et æbletræ og hente ham en af de dejlige æbler og så snart Fanden sad oppe i træet, skar Jack i kors i stammen, så Fanden ikke kunne komme ned igen.
Det hele endte med at Fanden måtte love aldrig at hente Jacks sjæl og så blev han sluppet fri.
 

Så langt, så godt, men da Jack så endelig, mæt af dage døde, mange år senere, ville han jo gerne i Himmelen, men der ville de ikke have ham, fordi han havde været sådan en svamp, så han henvendte sig til Djævelen, men Djævelen afslog også;
han havde lovet, aldrig at kræve hans sjæl, så hvor skulle Jack nu gå hen? Han måtte jo blive på Jorden, endte det med for at vandre omkring her, men han fik dog forhandlet sig tilrette med Djævelen om at kunne få noget lys med til sine vandringer. Djævelen kastede et stykke glødende kul fra Helvedes ild hen til Jack, som tog en stor kålroe fra sin proviant, skar den ud og puttede gløden i den. Så tog han afsted og har været på farten siden og der et dem, der siger de har mødt ham.

Dette var legenden om Jack O`Lantern, det vandrende genfærd, det evige spøgelse, der ikke er velkommen nogensteder.
Jack O`Laterns genfærd sætter lys i en kålroe for at kunne finde vej i det mørke, han er dømt til at vandre i indtil Dommedag.

3 sagn fra danske slotte

Det første sagn kommer fra Ulfsborg, som ligger 18 km. sydvest for Holstebro.

SKATTEN VOGTES AF URHANER.

Stjernhøj er en stor høj beliggende i deen sydøstlige del af Ulfborg Plantage. Omkring den er der beplantet med piletræer, men selve højen har man ladet stå fri med gyvel og lyng som dominerenden vegetation, så den er gul i forsommeren og violet, når det bliver sensommer.
I det østlige Jylland og mange andre steder i Danmark er det almindeligste skattevogter dyr hanen. Der kan være fra en enkelt op til en fire-seks stykker. Det sidste når de skal optræde som forspand på en karet. Det almindeligste er nok sorte haner - dødsrigets fugl - og nogle skatte tilhører da også forlængst afdøde personer.
En anden mulighed er røde haner, og i så fald kunne man være vis på, at det er bjergfolk, der er skattens retmæssige ejermand. Hvide haner forekommer vist ikke i denne branche.
I Vestjylland har man ikke almindelige "vagthaner". Her vogtes skattene af urfuglekokke, som i øvrigt opfører sig nogenlunde som de andre skattevogterfugle, og i dag kan det i øvrigt snart være det samme med selve skatten. Her må ornitologer uddanne sig til skattegravere for overhovedet at få en urkok at se.
Stjernhøj har sin egen skat, hvis størrelse skal stå i et rimeligt forhold til selve højens størrelse. Skattevogteren er her en enlig urkok, som trækker afsted med en karet, hvilket synes at være lidt hårdt for fuglen og giver den visse vanskeligheder med fordøjelsen. Det resulterer i nogle betydelige brag fra dens indre, hvilket erfaringsmæssigt får skattegraverne til at vræle af grin, hvorefter kokken opløser sig i den blå luft sammen med skatten.
Dette ensomme trækdyr viser desværre, hvor uendeligt få urkokke, der lever i Jylland i dag, hvis der overhovedet er nogen tilbage.

Udstoppet urhane. De findes snart kun udstoppede, for folk skynder sig at skyde dem, dels fordi de er sjældne, dels for at bevare dem for eftertiden.

Hindemae

HINDEMAE OG DET NATLIGE BESØG.

Hindenae ligger ca. 9 km nordvest for Nyborg og der er delvis adgang for publikum.

Natligt besøg.

Om aftenen kommer en vogn forspændt med fire heste af og til jagende ind over Hindemaes gårdsplads og op foran hovedindgangen. Hestene fnyser og stamper, kusken slår smæld med pisken og man går ud for at tage standsmæssigt i mod de fremmede. Men i det samme er det hele forsvundet.
I et soveværelse på Hindemae sidder der om natten to herrer med pudrede  parykker og drikker vin ved et bord, mens de skændes bravt om et eller andet. Hvis nogen kigger på dem, råber den ene: "Hvad glor du på!" og slynger sit fyldte glas efter den nysgerrige; men før vinen rammer sit mål, er det hele forsvundet.
Man kender til Hindemae tilbage til 1480, hvor gården ejedes af Jørgen Urne, men der vides meget lidt om bygningerne,  før der Seneca Hagdorns ejertid, som påbegyndtes i  1725, opførtes en ny borg og ladegård af bindingsværk. Den nuværende hovedbygning er bygget i 1790. DEn har midterparti i to stokværk, resten er et højt stokværk.





























Hindemae slot med dets intelligente spøgeri er nok et besøg værd.

Birkendegård.

BIRKENDEGÅRD OG DET RIDENDE GENFÆRD.

Birkendegård ligger ca. 7 km øst for Kalundborg.

Mørke spøgelser hører ikke til de gode, og det skal den sorte herremand, som om natten spøger på Birkendegårds marker, da heller ikke gøre. Hvad ondt han egentlig har bedrevet i levende live, det står ikke helt klart. Men travlt har han,for den sorte rytter sprængerr afsted - så jorden strinter omkring ham - på en stor, svær, sort hest med gloende øjne og flammende tunge. Det er lige alt det, den sorte hund, som strækker ud lige efter hesten - og som også luer indvendigt - kan følge med!
Hvis man møder dem, gør man klogt i et tage sin trøje af, vende foret udaf og krænge den på sig igen.  Man kan også vende huen, så skyggen kommer til at sidde i nakken, for ellers risikerer man at blive vildfarende, og så finder man ikke vejen hjem, førend morgenhanen galer.

Birkendegård tilhørte før reformationen i 1536 ørkebispen i Roskilde. Derefter overgik ejendommen til kronen, som drev gården videre med adelige lensmænd. Nogle årtier senere blev Birkendeborg overtaget af Kalundborg by, som solgte jord og bygninger videre til en adelig ejer. Den eksisterende hovedbygning er opført i 1854;  bygget af rødsten, to etager høj og har takkede gavle. Den fremstår som sindbillede på et solidt herregårdsbyggeri.

Birkendegård med sin sorte herremand.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side