Halloween sagn og skikke

Om de dødes dage

Der er ikke blevet fejret meget halloween for os voksne singler, undtagen lidt småsatanistisk splatter hist og her og måske nogle private fester, jeg ikke har hørt om. Det er lidt trist synes jeg, for halloween kan faktisk være en rigtig sjov fest, også for voksne singler fra 25 og op; det skal naturligvis bare fejres på en anden måde end hvis der var familie med børn og unge mennesker involveret. Festen kan være alkoholfri og stadig meget sjov, samtidig med at værten/værtinden kan bevare kontrollen over hvad der foregår i hjemmet, eller den kan sejle i sprit, så ingen har kontrol over noget som helst.
Naturligvis skal der være velkomstdrinks, fællesmåltid, selskabslege, sjov og lidt uhyggelig bordpynt og pynt i festlokalet, uhyggelig musik og tilsidst en "skrub af drink" for at afslutte det hele. Selvfølgelig er man udklædt og da det er en fest for de døde - glem ikke det - skal der være et minuts stilhed for dem, man har mistet, og der skal være et par hvide lys på bordet, lys som skal have lov at brænde ud.

Man gyser og griner, danser måske lidt og imens brænder lysene i halloween græskarene langsomt og ønsker jer alle en glædelig halloween

Et lækkert lille halloween monster til jer alle fra mig

Allehelgens dag og andre dødedage.

Allehelgens dag, alle sjæles dag og halloween.

Kilde: Kristendom.dk

Allehelgens dag er altid den første november og den bliver som regel fejret sammen med Allesjæles dag. Allehelgens søndag er den søndag, hvor Allehelgens dag markeres i kirken. Det er altid den første søndag i november. Tidligere var den en katolsk helligdag, men nutildags bruger vi som protestanter dagen til at mindes de døde, selvom almindelige døde har deres egen dag: Allesjæles dag. Allesjæles dag er den 2 november, men som nævnt før, bliver de to dage slået sammen til 1 november. Allesjæles dag er oprindelig også en katolsk helligdag, men elementer af den er blevet taget op af Folkekirken, som f.eks. oplæsning af navnene på dem, der er døde i årets løb, og det er også efterhånden blevet skik at sætte lys på gravene på Allehelgens søndag.
Allehelgens dag er ikke det samme som Halloween, fordi man på Allehelgens dag i den protestantiske kirke fejrer troens forbilleder og mindes vore afdøde på Allesjæles dag, hvorimod man under Halloween gør nar af det Onde og griner af Døden.

Sådan kan du også mindes dem du har mistet:

På hjemmesiden Mindet.dk, kan man tænde et lys og skrive et par mindeord for dem man har mistet. Man kan også oprette en mindeside, når hjemmesiden en gang i mellem virker.


De mexicanske dødetraditioner

Halloween har mange rødder, men to af de vigtigste er den gamle keltiske høstfest, som kelternes efterkommere tog med til USA, den anden er den mexicanske dødefest: "El Dia des los Muertos" på spansk. Her bliver Døden fejret i et par dage, nemlig den 1 og 2 november. Den menes at have forbindelse de til gamle aztekers månedlange sommerfest, dedikeret til gudinden Mickcacihuati, (Lady of the Dead). I Mexico, hvor den finder sine rødder er fejringen af festen mest populær. Folk besøger kirkegårdene og bygger altre. Traditionelle madvarer som "El Pan de los Muertos" (De dødes brød) og man kan købe f.eks sukkerkranier og anden slik og pynt formet som skelletter o. lign. Festen har bredt sig ind i USA og nu er Halloween et mix af mexicansk folkefest og amerikansk flare.

Lidt om amerikansk halloween.




Mexicansk dødealter lavet under "El Dia de los Muertos".

Amerikansk halloween

Lidt om Amerikansk Halloween.

I USA kaldes dagen All-Saints eller All-Hallows-Day eller eve. Halloween er en sammentrækning af All-Hallows-eve. All-Saints Day er afskaffet af den angelikanske kirke, men den er alligevel en skalgs uformel helligdag, også blandt protestanterne. Begge dage er magiske, idet de dødesog de levendes verden her mødes.
Tidligere prøvede amerikanerne at atge varsler på denne dag i et forsøg på att påvirke fremtiden. De smeltede f-eks- lidt bly og hældte det med en jernske ned i koldt vand, og den form blyet fik, gav varsel om ens fremtidige tilværelse. En anden ide var at bage små kager, hvor der indeni lå en mønt, eller en fingering, det kunne også være en klud eller et fingerbøl. Når man fordelte dem i blandt sig, fik man et varsel om, hvem der blev rig (mønten) eller fattig (kluden), hvem der blev gift (ringen) og hvem, der skulle tjene sin løn selv (fingerbøllet).  Nogle mente også, at folk der var født på halloween, havde overnaturlige evner f.eks. synskhed.
Idag er den amerikanske halloween et slags karneval med gyserovertoner, hvor både børn og voksne klæder sig uhyggeligt ud; husene er pyntet med uhyggelige dekorationer og det grinende græskarhoved med det tændte stearinlys er fast inventar. Græskarlygten "Jack O Latern" har sin rod i et irsk folkesagn (se længere nede på siden), hvor drukkenbolten Jack gjorde sig så utilbens både i Himlen og i Helvede, at han efter sin død, med sin uhyggelige lygte måtte vandre rundt på Jorden i en søgen efter et sidste hvilested.
I løbet af 1950 erne er "trick and treat", der i øvrigt også har ældre rødder,
blevet almindeligt i USA. Traditionen minder meget om vores fastelavnsraslen. Børn i uhyggelige kostumer går fra huus til hus i nabolaget og ringer på døren, og hvis der lukkes op, råber de "trick or treat", og så har husets beboere som regel noget slik til dem. Beboerne kan selv være klædt ud og huset pyntet godt op med skeletter, gravsten, mumier og andet uhyggelig pynt. Practical jokes kan godt være en deel af løjerne, nogenlunde som vores nytåersløjer.
I dag er der også mange, især i byerne, der inviterer til skrækfester, hvor man er klædt ud, huset er pyntet og der serveres uhyggelig mad.
Så kan det ikke blive mere amerikansk! En parade af græskarhoveder med lys i.

Typer af genfærd.

Der findes flere forskellige typer af genfærd og her er nævnt nogle af de mest almndelige fra den danske folklore.

Skelflytteren:  Skelflytteren går igen, fordi det i levende live stjal af naboens jord. Det flyttede skelpælen til sin egen fordel, og derfor må det nu igen og gøre opmærksom på sin ugerning. Det kan godt luske rundt og pusle ved skelpælen eller gå og flytte på skelstenen. Nogle skelflyttere råber: "Her er ret og skel!" på stedet hvor den oprindelige skelpæl har stået. Andre klager sig: "Hvor skal jeg sætte den! Hvor skal jeg sætte den!" og det får først ro, hvis en eller anden drister sig til at sige, at det skulle tage at lægge skelpælen, hvor det fandt det.

Nattepløjeren:  Nattepløjeren har stjålet jord, ligesom skelflytteren- Det  har i levende live pløjet furer fra naboens mark over i sin egen. Om nogle nattepløjere eller plovmænd fortølles det bare at de går og pløjer. Andre råber, at der først skal pløjes et vist antal furer tilbage. Andre andre kidnapper natlige vandrere og tvinger dem til at pløje for sig. De slipper dem først fri, når de har været hele marken rundt tre gange, - eller måske endda først til daggry.
Der er også sagn om landmålere, der i levende live lod sig bestikke til at måle falsk, og som herefter må spøge om natten og rasle med deres landmålerkæder, ligesom der er atter andre der må spøge, fordi de svor falsk for at få mere jord.
En mand der pløjede om dagen, var der ikke noget farligt ved, men det var en anden og farligere sag om natten, hvor man kunne møde Nattepløjeren.

Typer af genfærd

Selvmordere:    Anses i okkulte kredse for at være den farligste form for genfærd. Selvmordere er næsten altid dømt til at gå igen. I nogle sagn fortælles det, at genfærdet er dømt til ar spøge lige så længe, som det skulle have været i live, det skal altså gå sin tid ud.
Nogle optegnelser fortæller, at der skal tages særlige forholdsregler, når man begraver en selvmorder; f.eks. mente man nogle steder, at afdøde ikke måtte klædes i ligtøj og havde man med en hængt at gøre, skulle afdøde have strikken med sig i kisten, sammen med en spån af den bjælke han havde hængt sig i.
Tidligere var det ikke muligt for en selvmorder, at blive begravet i indviet jord, på grund af kirkens fordømmelse af dem. I kirkens øjne rangerede de på linie med mordere, fordi de havde taget det liv, Gud havde givet dem, med mindre det kunne bevises, at afdøde var psykisk syg.
Først i 1867 kunne selvmordere komme i indviet jord.
(Man siger jo, at moral er godt, er dobbeltmoral så dobbelt så godt?)
En selvmorder i modlys. Efter sigende et autentisk billede, taget inden damen blev skåret ned.

Flere typer af genfærd

De opgravede:  For folk i bondesamfundet var det frygteligt at tænke på, hvad der kunne ske, hvis man ikke blev ordentligt begravet det vil sige; pænt i ligtøj, ned i en ordentlig kiste og i kristenjord, altså på kirkegården.
Der er mange beretninger om døde, der spøger, fordi de ikke er blevet ordentligt begravet. Det kunne være små spæde børn, der af ugifte mødre var blevet født i hemmelighed og siden dræbt eller det kunnne være rejsende, der var blevet dræbt og udplyndret og siden kulet ned på nærmeste pløjemark. Man sagde også, at der var spøgelser ved gamle gravhøje og beretninger om skeletter, der dukkede op de særeste steder. I følge okkulte traditioner er det stadig sådan, at når den døde først er fundet og begravet på en kirkegård, holder spøgerierne op.


Gemte penge: Mange spøgerier har deres rod i, at der er ting, dødningen ikke har nået, er blevet snydt for eller gerne vil fortælle eller gøre færdigt. Det kan være varsler om, hvad der  vil ske i fremtiden eller sager, som dødningen ville have gjort noget ved, hvis ikke manden med Leen var kommer ham i forkøbet. Sagen kan f.eks. handle om penge, den døde har gemt væk og som genfærdet synes, de efterladte skal gøres opmærksom på.
 Denne type spøgerier holder gerne op, når sagen er ordnet.


Mor og barn:  En særlig type genfærdssagn handler om kvinder, der er døde under fødslen. Hvis en kvinde døde uden at føde sit barn, mente man at hun senere ville nedkomme i kisten. Derfor skulle hun have vand og lidt børnetøj med sig i kisten til den lille; men selvom den afdødes familie havde givet dødningen sagerne, kunne hun godt spøge alligevel. En del sagn handler om døde barselskoner, der går og klager : "Derr var nok til een, men ikke til to!" Kvinden havde altså født tvillinger i graven og manglede ting til den ene. Den slags spøgeri holdt som regel op, hvis man gav genfærdet, det det bad om.
Kvinder, der er døde i barselsseng, efter at have født og efterlader spæde børn, kan bruge gengangeritruslen som våben, for at sikre at de efterlevende behandler den lille moderløse godt. her er en historie, der belyser mor/barn spøgeriet.
"På Foerlev Mark døde for flere år siden en kone fra et lille barn.Nogle dage førend hun døde, sagde hun til tjenestepigen, at hvis de ikke var gode ved hendes lille barn, så ville hun komme til at gå igjen, men tjenestepigen skulde ikke faa hende at se. Det slog også ganske rigtigt til, i mange nætter efter barselskonen var begravet, hørte de alle, undtagen tjenestepigen, som havde fortalt det, at det puslede ude foran vinduerne og henad morgenstunden hørtes dødningen vandre ad Vemmelev til og råbe: "Åja! Åja!"

(Ewald Tang Christensen, Danske Sagn, Bind 5, nr. 1101)







                 
Heller ikke tidligere var det ufarligt at føde børn og utalte kvinder og til tider også deres børn er døde under fødsler.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 15:22

Det lydder som en masse rigtig gode ideer til jeres næste festarrangement eller polterabend. Se sjove polterabend aktiviteter på: http://polterabendevent.dk

...
30.04 | 09:18

JA DEN VAR NÆSTEN HEL GENEMSIGTIG!:O

...
28.04 | 18:57

det var godt nok en underlig video!!....

...
27.04 | 16:50

Tror jeg og min veninde har set en spøgelsesbjørn.. - Kan du fortælle mere om den? Den var hvid, næsten genemsigtig!

...
Du kan lide denne side